Kinas vigtigste pelsmesse, Beijing Fur Fair, finder i disse
dage sted. På messen – der i de senere år har været i massiv vækst – mærker man
i år en tilbagegang i både udstillere og gæster.
- Det er vores umiddelbare opfattelse, at der er cirka 25
procent færre udstillere end i fjor. Der er ligeledes et markant fald i
besøgstallet, siger administrerende direktør i Kopenhagen Fur Torben Nielsen på
auktionshusets egen hjemmeside, hvor han fortsætter:
- Den kinesiske pelsbranche er gået et par gear ned fra en
rekordhøj efterspørgsel og et brandvarmt marked til en mere mat situation og
begrænset efterspørgsel.
Ifølge Kopenhagen Fur kan de betyde, at der bære lagre af
færdigvarer over til den kommende sæson.
Kopenhagen Furs februar-auktion finder sted fra den 9.-15.
februar, og her udbydes der omkring syv millioner minkskind.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.