Rådgivningsselskab i nyt samarbejde
Rådgivningsvirksomheden nf plus får mulighed for at tilbyde sine kunder, hvad der betegnes som »total rådgivning« via et samarbejde med LMO
LMO og nf plus vil i første omgang samarbejde omkring kvæg, svin, jura, socialøkonomi, tilskudsansøgninger, teknologiansøgninger og maskinanalyser, men flere ting er på vej.
- I nf plus vil vi gerne tilbyde vores kunder hele paletten af rådgivningstilbud –nøjagtigt som de større rådgivningsvirksomheder. Dette bliver muligt nu, hvor vi har allieret os med den største i Danmark, nemlig LMO, siger direktør for nf plus, Kim Koch.
Hos LMO udtrykker administrerende direktør Jan Winther glæde over samarbejdet.
- Vi skal supplere hinanden og hjælpe kunderne til at få overskud på bundlinjen – det skal der ikke herske nogen tvivl om, siger Jan Winther.