Rygspækscannere måler ret præcist

VSP har testet rygspækscannerne Lean-Meater, SonoGrader og Anyscan på 30 søer

Videncenter for Svineproduktion (VSP) har testet de tre vel nok mest almindelige rygspækmålere på det danske marked: Lean-Meater, SonoGrader og Anyscan.

Testen viser, at de små håndholdte scannere generelt måler 1-2,1 millimeter højere rygspæktykkelse end den rygspækscanner – Krautkramer – som bruges i avlen, og hvis målinger VSP valgte som facit for den reelle rygspæktykkelse.

Testen viste samtidigt, at Lean-Meater var den rygspækscanner, der målte de højeste værdier – der endda var statistisk sikkert højere værdier målingerne foretaget af både SonoGrader og Anyscan, som der ingen forskel var imellem.

Variationen i målingerne var til gengæld mindst, når man brugte Lean-Meater. Ergo måler Lean-Meater højere værdier, men til gengæld sker det med en mindre variation end med de to øvrige instrumenter, konkluderer undersøgelsen.

Afprøvningen blev gennemført på 30 søer i under middel til middel huld.

Læs mere om VSP’s testresultater i Effektivt Landbrug fredag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.

Læs også