Mammen Mejeri overtager næste år Andelsmejeriet Sædager i Sdr. Onsild
To nabomejerier får nu samme ejer.
Mammen Mejeri ved Bjerringbro overtager nemlig pr. 13.
januar næste år Andelsmejeriet Sædager i Sdr. Onsild.
Der er blot 25 km imellem de to mejerier, der producerer
en række konkurrerende produkter i kategorien ”hvid ost”, som hovedsageligt
afsættes på eksportmarkeder i Mellemøsten og Europa – og i mindre omfang på det
danske hjemmemarked.
- Et samarbejde vil give mulighed for at rationalisere
begge forretninger i stort set alle led, lyder det i en pressemeddelelse.
Heri fremgår det, at produktionen på mejeriet i Sdr.
Onsild fortsætter i et nyt produktions- og salgsselskab ved navn Saedager Dairy
A/S, der ejes af Bjarne Kristiansen og Mammen Mejeri A/S.
Planen er, at den nuværende produktion af hvid ost på
Mammen Mejeri Drøsbroafdeling senere skal flyttes over til Sdr. Onsild.
- Det vil frigøre kapacitet på Drøsbro Mejeri og dermed
mulighed for at udvikle produktionen af blå skimmelost med nye produkter,
konstaterer man.
Mammen Mejeri A/S er desuden midt i en større udbygning af
mejerianlægget i Mammen, hvor man producerer gule skæreoste.