Mere græs kræver et skarpere blik på arter og sorter
Den kommende kvælstofregulering kan øge græsarealet på kvægbedrifterne. Dermed får både holdbarhed, rodnet og sortsvalg større betydning. Forskellene viser sig for alvor, når marken når sit tredje brugsår, understreger produktkonsulent Tom Vestergaard fra DLF.
Mere græs kan blive en del af svaret på den kommende kvælstofregulering. Men et større græsareal gør det samtidig vigtigere at vælge den rette blanding til den enkelte mark.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kroner.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.
Produktkonsulent Tom Vestergaard fra DLF (th.) og planteavlsrådgiver Kristoffer Boye Larsen (tv.) fra Velas gennemgik græsdemonstrationen ved årets grovfodermøde på Grønnemosegaard ved Gudbjerg. Fotos: Henriette Lemvig
- Alle kan lave græs, der kan holde et år. Men når I kommer ud i tredje brugsår, er der forskel. Tom Vestergaard (tv.) fra DLF opfordrer til at undersøge græssorternes resultater i Landsforsøgene.
Valget af græsblanding er ofte en afvejning mellem høj fordøjelighed og en robust mark, der kan holde i flere år.
Det er ikke nødvendigvis den samme blanding, der skal anvendes på alle bedriftens græsarealer. En blanding kan målrettes de mest intensivt drevne marker, mens en anden vælges til arealer, der skal levere et stabilt udbytte over flere år.
Lucerne kan også være et alternativ på tørre lokaliteter, hvor andre arter har svært ved at levere gennem sommeren.
Rødkløveren kan gennem sin kvælstoffiksering bidrage til markens forsyning.
Selv den bedst sammensatte græsblanding kan miste foderværdi, hvis slættet bliver taget for sent. Foto: Kasper Stougård