Arla-konkurrent hæver mælkeprisen

Friesland Campinas leverandører kan se frem til en bedre mælkepris i november

Friesland Campina hæver mælkeprisen til sine leverandører med 1,75 cent (13 øre) til 44 eurocent pr. kg. Derudover får man 2,45 cent i sæsontillæg og dertil eventuelt 0,5 cent for køer på græs. Det oplyser det hollandske selskab på sin hjemmeside.

I danske priser bliver det i alt til 3,50 kroner pr. kg, hvis køerne er på græs eller 3,46 kroner for almindelige indendørs høveder.

Med stigningen på 13 øre til sine leverandører lægger Friesland Campina en smule afstand til Arlas mælkepris.

Den aktuelle mælkepris for Arla er for konventionel mælk i november på 3,06 kroner pr. kg og Arla-noteringen, den højest opnåelige pris for leverandørerne, er på 3,35 kroner pr. kg konventionel mælk.

Læs også