En bonus på 3,5 procent for høsten bringer frøprisen op på 12,19 kroner pr. kg i gennemsnit til avlere, der leverer frø til DSV Frø Danmark
DSV Frø Danmark A/S – det tidligere Hunsballe Frø A/S –
udbetaler nu en ekstra bonus til de frøavlere, der leverer frø til selskabet.
Bonussen er på 3,5 procent for høsten 2012, hvilket
bringer frøprisen op på 12,19 kroner pr. kg i gennemsnit. Det oplyser DSV Frø
Danmark.
- Det internationale græs- og kløverfrømarked udviklede
sig særdeles positivt i 2012/2013 med et godt salg til høje priser, siger
administrerende direktør Jens Holstborg i en pressemeddelelse.
- Vi oplevede både et godt salg på vores
hjemmemarkeder i Danmark, Tyskland og Holland samt på eksportmarkederne.
Jens Holstborg konstaterer, at virksomheden nu er blevet
fuldt integreret i Deutsche Saatveredelung (DSV)-koncernen.
- Bonusudbetalingen støtter op om DSV’s strategi om at
være en stærk aktør i Danmark og fortsat udvikle vores danske frøproduktion,
lyder det fra den administrerende direktør.