Egentlig var fristen for at søge om de minimis-støtte til
randzoner sat til at udløbe den 22. oktober.
Men fordi Nets DanID i øjeblikket har problemer med NemID,
udsætter NaturErhvervstyrelsen nu fristen for at søge støtte til den 29.
oktober.
Man skal nemlig bruge NemID til at logge på Tast selv-service,
hvorfra man blandt andet kan søge om de minimis-støtte til randzoner.
- Vi har fået mange henvendelser fra landmænd og
konsulenter, som har problemer med at logge på - og derved med at søge om
støtte. Derfor har vi valgt at udskyde fristen for at søge de minimis-støtte
med en uge, så landmænd og konsulenter har bedre tid, lyder det fra
NaturErhvervstyrelsen.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.