Brandfolk reddede heste ud fra brændende bygning

Længer på en gård på Mors brændte ned, men det lykkedes brandfolk af få reddet tre heste ud

Udbygningerne brændte ned, men stuehuset blev reddet, da der onsdag udbrød brand på en landejendom på Strandgaden på Mors. Det skriver Nordjyske.dk.

- Beboerne var ikke hjemme, da alarmen om branden kom klokken 21.58. De første meldinger lød på, at to heste var indebrændt og en tredje var stærkt forbrændt, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Henrik Nielsen til Nordjyske.dk.

Det passede heldigvis ikke, og alle tre heste blev reddet ud fra de brændende bygninger af brandfolkene.

Teknikere skal nu finde ud af årsagen til branden.

Læs også