Det er meget stille på de forskellige markeder for okse- og kalvekød, konstaterer DC Beef
Markedet for okse- og kalvekød fortsætter nærmest uændret
i forhold til sidste uge. Sådan lyder det fra DC Beef i tirsdagens
markedsberetning.
Heri fremgår det, at det er meget stille på markederne
rundt omkring.
- Indkøberne er tilbageholdne med at afgive ordrer.
Kunderne disponerer meget kortsigtet, og ingen ønsker at opbygge lagre,
konstaterer DC Beef.
Ifølge slagterigiganten lader salget af udskæringer til
vinterretter vente på sig.
DC Beefs kreaturnotering er uændret for alle kategorier.