I løbet af de kommende dage vil man forsøge at finde ud at, hvordan der kunne gå ild i omkring 1.500 bigballer på en mark nær Grindsted
Lørdag aften udbrød der brand i en cirka 100 meter lang
halmstak med omkring 1.500 bigballer, der stod på en mark ved Urup nær
Grindsted. Det skriver JydskeVestkysten.
Og vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Lars Christian
Hansen siger til JydskeVestkysten, at branden formodentlig var påsat. Brandstedet
skal derfor undersøges nærmere.
Men ifølge avisen går der sandsynligvis et par dage, før
stakken er brændt helt ned. Derfor overvåger brandfolk fortsat branden.