LandboNord SvineRådgivning og Svinerådgivning Vest slår sig sammen i et nyt samarbejde
LandboNord Svinerådgivning og Svinerådgivning Vest slår sig senere på måneden sammen og skaber Danmarks største svinerådgivning under navnet SvinerådgivningDanmark. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.
- Med samarbejdet indtager vi samlet set tæt ved 50
procent af markedet for svinerådgivning i Danmark, og sammen opnår vi en stor
kritisk masse, der er med til at sikre en optimal udvikling af høj faglighed i
fremtiden. Det kommer til at betyde, at vi kan udvikle og
rekruttere de bedste specialister i branchen – alt sammen til gavn for
svineproducenterne, lyder det fra LandboNords administrerende direktør Uffe Bertelsen.
Jan Rodenberg, der leder Svinerådgivning Vest, bliver
leder for det kommende SvinerådgivningDanmark:
- Vi er et rigtig godt rådgiversupplement til hinanden.
LandboNord er førende inden for ledelse, byggeri, kernestyring,
produktionsøkonomi og råvaredisponering, mens Svinerådgivning Vest for eksempel er
eksperter i alternative råvarer, økologi og foderladeopbygning.
SvineRådgivningDanmark kommer til at beskæftige 30
ansatte, og parterne beholder de to fysiske placeringer i
Herning og Brønderslev.