Sidste chance for tilskud til øko-omlægning

Økologer kan frem til 3. september søge om et femårigt tilsagn til Omlægningstilskud til økologisk jordbrug for nye arealer

Har man købt eller forpagtet nye arealer siden den 25. april, er det ved at være tid til at søge tilskud.

I hvert fald hvis man er økolog og ønsker at søge femårige tilsagn til Omlægningstilskud til økologisk jordbrug. Det kan nemlig søges frem til 3. september. Det oplyser NaturErhvervstyrelsen.

Herfra lyder det, at den ekstra ansøgningsrunde udelukkende gælder økologer, der allerede har en økologisk autorisation eller har søgt om økologisk autorisation inden ansøgningsfristen for Fællesskemaet – det vil sige den 25. april i år.

Læs også