Formand: Fornuftig reform

Formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer Uffe Bie er tilfreds med det billede, der tegner sig af en ny landbrugsreform

Formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild mener, at den reform af EU's landbrugspolitik, som Ministerrådet har lagt op til, vil ramme danske landmænd hårdt.

Men formanden for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Uffe Bie, er derimod positivt stemt:

- Set fra den økologiske bedrift, ser den nye reform fornuftig ud. Som økologer gør vi en ekstra miljøindsats og derfor er det er oplagt, at det automatisk anerkendes, at vi opfylder formålet med den grønne komponent i søjle 1. Generelt set er vi i dansk landbrug foran mange af de andre lande på miljøområdet, og det burde også vores konventionelle kolleger have været godskrevet for, lyder det fra Uffe Bie.

Han peger blandt andet på, at der i Landdistriktsprogrammet er komme ekstra fokus på økologien.

- Her er det en styrke, at økologien har fået sin selvstændige artikel i programmet, og for, især vores virksomheder, er det meget positivt, at der fortsat kan opnås støtte til promovering og markedsføring af økologiske produkter. Øget salg – i særdeleshed ud af landet – er jo nødvendigt, for at vi kan udvide den økologiske produktion i den udstrækning, vi gerne vil.

Læs også