Kunderne vil opleve, at betjeningen er blevet mere ens fra gang til gang hos Salling Traktorservice og Nordvestjysk i Spøttrup og Hurup
Salling Traktorservice og Nordvestjysk Traktorservice kom
først med Dansk Maskinhandlerferenings certificeringssystem Best Practice.
Fremover vil kunderne hos de to maskinforretninger opleve
en endnu mere strømlinet og ensartet service, fordi ejerne, Helle og Peter
Nielsen, sammen med deres medarbejdere har lagt mange kræfter i at ensrette
arbejdsgangene.
Normalt, når man bruger mange kræfter og halvandet år på
at lave noget, er det også meget synligt med det blotte øje. Men sådan er det
ikke helt med Best Practice, den nye kvalitetscertificering fra Dansk
Ma-skinhandlerforening.
- Man kan selvfølgelig se Best Practice-skiltene i vores
to forretninger.
- Den store forskel er imidlertid den måde, vi arbejder på
både i forhold til vores kunder og internt med hinanden, forklarer Helle
Nielsen.
Ens fra gang til gang
Sammen med sin mand, Peter Nielsen, ejer hun Salling
Traktorservice og Nordvestjysk Traktorservice med hjemsted i henholdsvis
Spøttrup og Hurup.
Hovedidéen bag certificeringen er, at dagens kunder er
travle og forventer en service, hurtigt og uden unødige fejl.
- Vi har derfor via Best Practice indarbejdet systemer, vi
bruger som retningslinjer for den måde, vi agerer på, siger Helle Nielsen.
Derfor vil kunderne også opleve, at betjeningen er blevet
mere ens fra gang til gang.