NaturErhvervstyrelsen bøvler med breve

Landmænd får påmindelsesbreve, som de slet ikke skulle have haft

NaturErhvervstyrelsen sender i disse dage breve ud til landmænd, som slet ikke skulle have et brev.

Der er tale om påmindelsesbreve til landmænd, som ikke skulle have haft en påmindelse. Det oplyser NaturErhvervstyrlsen på sin hjemmeside.

Ifølge styrelsen er der to problemer: Landmanden har ikke fået et høringsbrev, eller landmanden har allerede svaret på det høringsbrev, som påmindelsen drejer sig om.

- I begge tilfælde skal man se bort fra påmindelsen, lyder det fra NaturErhvervstyrelsen, der arbejder på at rette fejlen.

Der er imidlertid også et andet problem. Nogle landmænd har nemlig modtaget høringsbreve eller påmindelsesbreve, hvor det ikke fremgår, hvor lang svarfristen er.

- Som udgangspunkt er svarfristen 14 dage fra modtagelse af et høringsbrev og otte dage fra modtagelse af en påmindelse.

Læs også