Nyt tillæg til Dansk Kødkvæg
DC Beef indfører nu et »Dansk Kødkvæg-tillæg« for at kunne skaffe nok kød til at møde efterspørgslen i forbindelse med en ny aftale
Et nyt koncept kaldet »Dansk Kødkvæg« finder nu vej til hylderne hos detailkæden Eurospar.
Og for at kunne skaffe nok kød til Eurospars omkring 100 butikker, indfører DC Beef ny et »Dansk Kødkvæg-tillæg«. Det skriver Danish Crown på sin hjemmeside.
Tillægget kræver, at man underskriver en kontrakt, hvor man forpligter sig til at opfylde nogle standarder om pasning og pleje af kødkvæg.
Ifølge Danish Crown skal køerne fra kødkvæg eksempelvis være ude på græs om sommeren – og om vinteren skal kvæget altid gå frit rundt i stalde eller ude.
»Dansk Kødkvæg-tillæg« gives ved både ungtyre, kvier, unge køer og stude. Danish Crown oplyser, at tillægget vil være variabel afhængig af markedsforhold og sæson.
Tillægget forventes indført senest uge 36.