I fremtiden kan AP Pension blive en af landets store jordbesiddere.
Pensionsselskabet overvejer nemlig at investere i dansk landbrugsjord. Det
skriver Jyllands-Posten.
- Der er visse udfordringer, men helt grundlæggende vil vi
gerne investere i dansk landbrug. Det kan give nogle fordele for både
landmændene og os, siger administrerende direktør i AP Pension Søren Dal
Thomsen til Jyllands-Posten.
Han forklarer, at AP Pension gennem længere tid har
undersøgt investeringsmulighederne.
- Vi har haft en tæt dialog med Axelborg om disse emner.
Der er mange regler og problemer, man kan fortabe sig i, men i første omgang
vil vi ikke bruge en masse advokatpenge på at endevende alle detaljerne. Vores
ønske er nu at få nogle helt konkrete investeringsmuligheder på bordet,
fastslår Søren Dal Thomsen over for Jyllands-Posten.
Søren Dal Thomsen forventer, at eventuelle regeltekniske
problemer herefter vil kunne overvindes.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.