Fanget i gult kort
Store produktionstab gjorde det nødvendigt at behandle mod leptospirose, men det gav gult kort. Ægtepar føler, de bliver trådt på
- I efteråret blev det pludseligt svært at få søerne drægtige. Drægtighedsprocenten faldt, og der blev betydeligt flere omløbere.
- Sådan begyndte det, forklarer svineproducenterne Karin og Holger Marcher, Øster Ulslev på Lolland, om det der hurtigt udviklede sig til en grufuld oplevelse for ægteparret og deres medarbejdere.
I november blev der taget en masse blodprøver, hvor det viste sig, at det eneste, der var at komme efter, var leptospirose, og derfor blev der straks sat vaccination i gang.
Alligevel skulle det vise sig, at nedgangen i drægtighedsprocenten kun var starten på en endnu større deroute i soholdet, der omfatter 950 søer.
Hver anden so kaster
- I januar begyndte søerne at kaste, og det var virkelig voldsomt, lyder det fra Karin Marcher, mens Holger nikker samtykkende.
- Det var kun halve ugehold, vi kunne sætte i farestalden, og det er det stadigvæk, forklarer ægteparret, og viser det ene farestaldsafsnit frem efter det andet, hvor der skulle stå 48 søer, men hvor der kun står halvdelen.
De mener ikke det kan være rigtigt, at de skal have gult kort, når alle faglige og etiske argumenter der for, at det var nødvendigt at medicinere. Deres dyrlæge, der er formand for de danske svinedyrlæger, bakker ægteparret 100 procent.
- Vi dyrlæger oplever stadig flere af denne slags sager, siger dyrlægeformanden, der nu opfordrer til, at reglerne for gult kort laves om.
Læs mere i svinefokus i Effektivt Landbrug fredag.








































