Vattenfalls halmleverandører til Køge Biopillefabrik må
snart finde andre steder at afsætte deres halm.
Vattenfall har nemlig besluttet at stoppe produktion på Køge
Biopillefabrik, når de indgåede halmkontrakter udløber i denne måned. Det
skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Ifølge Vattenfall forventes det, at produktionen ophører
omkring den 1. april, hvorefter der skal ryddes op på fabrikken. Den endelige
lukning af fabrikken sker formentlig den 1. juli.
- Medarbejderne på Køge Biopillefabrik har ydet en meget
stor og engageret indsats. Produktionen har kørt rigtig godt, men trods dette
var det desværre ikke muligt at opnå en tilstrækkelig god økonomi i
produktionen, lyder det i pressemeddelelsen.
Køge Biopillefabrik producerer de biopiller, der fyres med
på Amagerværket.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.