De seneste fem år er der ikke blevet godkendt en så stor andel af avlen af læggekartofler som i 2012. I seneste sæson blev 235 hektar anmeldt til avlskontrol i præ-basisavlen og 93 procent blev godkendt, mens 4379 hektar blev anmeldt i basis-avlen, hvoraf 85 procent blev godkendt.
Den høje godkendelsesprocent skyldes blandt andet en sæson med en meget lav forekomst af virus, hvilket også ses tydeligt af avlskontrolresultaterne. I præ-basisavlen er fire procent blevet nedklassificeret som følge af virus, mens der i basisavlen er nedklassificeret eller kasseret 9,1 procent på grund af virus.
Virusanalyserne i præ-basisavlen har påvist mellem 0 og 2 procent virus i knoldene i 99 procent af analyserne. Kun i 1 procent af analyserne blev der fundet mellem 3 og 8 procent virus. Den lave forekomst af virus i knoldene hos præ-basisavlerne danner dermed basis for et godt læggemateriale til næste sæson.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.