Tolvmandsformand frygter splittelse i landbruget
- Det er Landbrug & Fødevarer, der skaber resultaterneog deres linje, vi bakker op, lyder det fra Frederik Lüttichau
Formanden for Tolvmandssektionen i Landbrug & Fødevarer, Frederik Lüttichau, advarer nu sine kolleger mod splittelse i landbruget.
En splittelse han primært ser mellem organisationerne Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug.
- Jeg må sige, jeg frygter en splittelse i vores erhverv, som kan komme til at gå meget hurtigere, end mange nok tror. Det vil være en ulykke for landbruget, hvis det sker, fordi et splittet landbrug vil give politikerne alt for gode kort på hånden, siger Tolvmandssektionens formand forud for sektionens årsmøde på tirsdag i Vejle.
I torsdagens Effektivt Landbrug er Frederik Lüttichau citeret for at sige, »Vi er nogle i Landbrug & Fødevarer, der er enige i Bæredygtigt Landbrugs linje«. Ordene faldt på Danske Svineproducenters generalforsamling onsdag i Fredericia.
- Jeg forstår, det kan blive opfattet sådan. Men citatet er taget ud af en sammenhæng. Og lad mig slå fast, at Tolvmandssektionen bakker 100 procent op om Landbrug & Fødevarer. Det er her, vi skaber resultaterne.
Du kan læse mere i lørdagens udgave af Effektivt Landbrug.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.