ESF-pionerer på VIP-tur til Holland
Ejerne af britiske Ermine Farms tog for nylig på VIP-tur med ansatte og rådgivere til Holland for at finde inspiration til nye erstatninger
De engelske svineproducenter Meryl og Steve Ward, Warden Farming, Lincolnshire, var nogle af de første, der investerede i elektronisk sofodring (ESF) for snart 23 år siden. Dermed var det nogle af de første ESF-systemer i England og således også nogle af de første på verdensplan.
- Det var dengang søerne gik med halsbånd, husker hollandske Arno van Brandenburg, fra det hollandske elektronikfirma Nedap, som leverede nogle af de første ESF-systemer til nogle af de første britiske pionerer på det felt.
- Halsbåndene er vi heldigvis kommet af med siden, men ellers ligner vores foderstationer stort set sig selv, forklarer han, mens Meryl Ward nikker bekræftende.
Hun er tilfreds med sine ESF-systemer, som de er, men de er efterhånden nedslidte, og derfor er Meryl Ward på tur til Holland sammen med sin mand Steve Ward, to driftsledere, to foderrådgivere og sin dyrlæge. Formålet er at se en lille håndfuld af Nedaps ESF-systemer, som de ser ud i dag.
Arno van Brandenburg sammensatte et tæt spækket todages program for den engelske gruppe på i alt syv personer, og også Effektivt Landbrugs udsendte fik lov til at deltage.
Læs mere i svinefokus i Effektivt Landbrug fredag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.






































