Nordjyske virksomheder vil have transportafgiften stoppet. Derfor har en række af dem inviteret politikere fra Christiansborg til møde på onsdag. Det skriver P4 Nordjylland.

Ifølge virksomhederne rammer afgiften nemlig særligt hårdt i Nordjylland.

- På samme måde som vi i efteråret lykkedes med at få aflyst sukker- og fedtafgiften og dengang troede, at der endelig var sket et paradigmeskifte i afgiftspolitikken, så er det bestemt også vores håb her. Den her afgift skal stoppes, inden den bliver ført ud i livet, siger formand for Dansk Industri i Nordjylland Richard Fynbo til P4 Nordjylland.

Både Tansportminster Henrik Dam Kristensen og flere politiske udvalg er inviteret til mødet på onsdag, hvor mindst ti større nordjyske virksomheder deltager.