Svineprisen dykker før jul

Prisen på svin ryger ned på 12 kroner pr. kg, mens noteringen for søer viser et fald på 70 øre

Noteringen fra Danish Crown viser et fald i svineprisen på 20 øre til 12 kroner pr. kg, mens noteringen for søer dykker 70 øre til 8 kroner pr. kg.

Det viser torsdagens markedsberetning fra Danish Crown, hvor slagterigiganten konstaterer, at industrisalget op til jul er ved at rinde ud.

Danish Crown oplyser, at kamme nok er det produkt, der sælger bedst i detail i juletiden, og afsætningen er tilfredsstillende. Det samme gælder salget af mørbrad.

Læs også