Hos Torben og Eva Kousgaard er der mulighed for at se nyfødte lam i efterårsferien samt høre om fåreavl
Det er som regel i påsken, at man ser lam på marken. Men hos
Torben og Eva Kousgaard fra Varde Ådal Lam er der også nyfødte lam i efteråret.
Derfor er der mulighed for at bruge lidt af efterårsferien
på at tage ud at kigge og røre de små uldtotter. Varde Ådal Lam og Sydvestjyske
Fåreavler står nemlig for et arrangement tirsdag den 16. oktober fra klokken
14.00 til 18.00.
Her vil blandt andre dyrlæge Randi Worm fortælle om får og
sygdomme og medlemmer af Sydvestjyske Fåreavleres bestyrelse kan også komme med
gode råd til, hvordan man kommer godt i gang med fåreavl.
Alle er velkomne til at deltage i arrangementet, hvor
Torben og Eva Kousgaard også vil fortælle om økologimuligheder. Der er åbent i
gårdbutikken, og der er tændt op i grillen, så deltagere kan købe grillpølser
samt kaffe og kage.
Det hele foregår på Toftnæsvej 30, Alslev, 6800 Varde.