Forstander ved Bygholm Landbrugsskole Kaj Aage Højgaard er valgt til ny formand for den landsdækkende forening
På en generalforsamling tirsdag i foreningen for Danske
Landbrugsskoler er der valgt ny formand og næstformand til foreningens
bestyrelse.
Som ny formand blev valgt forstander Kaj Aage Højgaard fra
Bygholm Landbrugsskole.
Kurt Østergaard, der er forstander på Grindsted
Landbrugsskole, blev genvalgt til næstformand.
Den tidligere formand, forstander Peder Damgaard fra
Gråsten Landbrugsskole, ønskede at blive afløst, idet han snart tiltræder en ny
stilling uden for landbrugsskoleverdenen.