Ny teknologi skræmmer fugle væk fra landmandens marker

Forskere fra Aarhus Universitet står bag udviklingen af et intelligent fugleskræmsel, som kan forhindre store fugleflokke i at slå sig ned.

Hvert år lander kæmpestore fugleflokke på marker rundt omkring i Danmark og fortærer store dele af høstudbyttet eller ødelægger græsningsområder. Det medfører betragtelige økonomiske tab for landmændene, som ikke kan stille ret meget op imod dyrene.

Men nu kommer forskere fra Aarhus Universitet landmændene til undsætning med et intelligent bortskræmningssystem.

- Vi har udviklet et system, der ved hjælp af teknologi til talegenkendelse opfanger tilstedeværelsen af fuglene på baggrund af deres lyde. Det genkender så at sige deres sprog og sender en skræmmealarm ud, som de forbinder med flugt, siger Kim Arild Steen, ingeniør og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.

Det er især flokke af gæs, svaner og råger, der skaber problemer for landmændene, og bestanden af disse fugle er i flere tilfælde vokset meget kraftigt over de seneste år.

- Det er et stort problem. Fuglene kommer ofte i flokke på flere tusinde individer, og de kan nå at æde rigtig meget på kort tid, siger Kim Arild Steen.

I Danmark er det især i Vestjylland, at gæs forvolder skader på vinterafgrøder og græsmarker, men også i vores nabolande har man problemer med de store fugleflokke, som blandt andet står bag ødelæggelser af naturområder.

Intelligent skræmmealarm får grådige fugle på flugt

I dag bruger man gaskanoner og skræmmesystemer med forskellige akustiske og virtuelle stimuli til at forhindre store flokke i at lande på markerne. Ingen af disse metoder er dog effektive, fordi fuglene hurtigt vænner sig til bortskræmningen og ignorerer den.

Det unikke ved forskernes nye bud på et intelligent fugleskræmsel er, at det kan måle sin egen skræmmeeffekt. Ved at registrere lyd kan det identificere, om fuglene er under landing, om de har slået sig ned på marken, eller om de flygter.

- Systemet er adaptivt. Det vil sige, at det måler på, om det opnår en ønsket effekt af dets stimuli. Det sender den første skræmmealarm ud, når fuglene er på vej til at slå sig ned på marken. Hvis det ikke virker, og flokken alligevel lander, så sender det en ny skræmmealarm ud, forklarer Kim Arild Steen.

Teknologi oversætter fuglesprog

Forskerne har kortlagt sammenhængen mellem fuglenes adfærd og deres lyde på baggrund af adskillige timers video- og lydoptagelser af gæs. Metoden er baseret på signalbehandling, mønstergenkendelse og billedanalyse, der i en kombination gør det muligt at oversætte fuglenes sprog.

- Vi har udviklet tre lydmodeller for landing, flugt og ophold på marken. Systemet oversætter lydene og sender skræmmestimuli ud, når det er nødvendigt. På den måde opnår vi en langt større præcision, og vi undgår samtidig at belaste de fuglearter, der ikke er til gene for landmanden, forklarer Ole Roland Therkildsen, biolog ved Aarhus Universitet.

Metoden til bortskræmning af fugle kan anvendes overalt, hvor de er til gene. Det kan for eksempel være på golfbaner eller i lufthavne, hvor man i dag bruger mange resurser på at sikre, at fugle ikke kommer til fare for lufttrafikken.

Forskerne fra Aarhus Universitet har netop afsluttet de første test af prototypen på det intelligente fugleskræmsel i Sønderjylland. Resultaterne er lovende og tyder på, at det i fremtiden vil kunne bidrage til at løse landmændenes problemer med de grådige fugle.

Læs også