På Bornholms Landbrugs generalforsamling i forrige uge kritiserede formanden fødevareministerens ti meter bræmmer.
På Bornholms Landbrugs generalforsamling indledte formand Lars-Ole Hjorth-Larsen sin beretning med et interview, som tegnede et billede af landbrugets situation
-For nylig så jeg følgende sekvens i nyhederne: Arla havde præsteret et flot regnskab, og fik ros af journalisten, som efterfølgende spurgte Arlas administrerende direktør Peder Tuborgh om mælkeproducenterne overhovedet havde økonomiske problemer længere?
- Peder Tuborgh kikkede et øjeblik på hende og svarede: Med den hast vores producenter rammes af voksende udgifter, da skal der hvert år et rekordregnskab til, blot for at de kan holde deres kreditorer fra døren. Det vil jeg omskrive til: De bornholmske landbrugs omkostninger steg uhyrligt i 2011, så vores fællesvirksomheder var og er spændt maximalt for, når det gælder vores behov for honorering eller betaling for leverancer, indledte formanden.
Stor betydning
At dansk landbrug i den lige nævnte situation, altså i 2011, yderligere har gearet produktionen, så eksporten satte rekord, og erhvervet leverede 57 procent af overskuddet på Danmarks handelsbalance, understreger til fulde landbrugets, ifølge formanden, kolossalt store betydning for Danmarks økonomi.
- Her på Bornholm spiller landbruget ligeledes en helt afgørende rolle for øens økonomi. Ja, sådan ligger landet ganske enkelt. Gad vide, hvor mange bornholmere, der tænker over det til daglig, spurgte Lars Ole Hjorth-Larsen.
Hele 2011 havde som bekendt båret kraftigt præg af markedsuro, blandt andet som en følge af gældsramte lande i Europa, med deraf følgende lave renter og kraftigt voksende andre omkostninger til banker og realkreditinstitutter. Heldigvis bar de mange foregående års borgerlige regeringer sig begavet ad, i relation til at nedbringe landets gæld, så Danmark klarer sig hæderligt, understregede formanden, der havde håbet at den røde regering havde forsat i det spor.
Det positive
- Erhvervsminister Ole Sohn har barslet med et forslag om at oprette et Landbrugets Finansierings Institut. Ideen er, at hjælpe de landbrug, som er kommet i klemme ved at have valgt en forkert bank, der oftest har tabt meget store beløb på ejendomsspekulanter, og derfor er kørt eller er ved at køre fast.
- Vi har ingen sådanne banker på Bornholm. Skulle der blive risikovillig kapital til overs, da kan ikke-nødlidende landbrug komme i betragtning. Alt i alt: Positivt.
Til gengæld var der ikke positiv lovord til fødevareministeren
- Vores fødevareminister, Mette Gjerskov, vil gennemtvinge, at yderligere 10 meter bræmmer lægges ud som såkaldt natur på god landbrugsjord langs vandløb og søer.
- Vi ejere får en årlig underkompensation på 2.600 kr. pr. hektar og lur mig, om ikke de penge stjæles fra vores hektar-præmie. Begrundelsen for forslaget hævdes at være hensynet til risikoen for gødnings- og kemikalieforurening af vandet, hvilket er en frit opfundet løgn. Og for at skabe pløjemarker om til natur , som ministeren så elegant udtrykker sig. Der skal så være fri færdselsret over den mishandlede landbrugsjord.
Og det negative
Og når det kom til færdselsretten, mente formanden, at det kun kunne betyde en ting.
- Sandheden, hvad færdselsretten angår, er naturligvis ministerens taktiske behov for at gøre haneben for visse grønne organisationer. Alt i alt: Særdeles negativt.
- Her på Bornholm besidder vi ikke ret mange naturlige ressourcer, men vi har heldigvis vores landbrugsjord, som kvalitetsmæssigt hører hjemme helt i toppen i Danmark. Den skal selvfølgelig ikke anvendes til pjat.
- Når forslaget yderligere opfattes som en hån mod et tidssvarende erhverv, skyldes det landbrugets altid store imødekommenhed overfor gæsters færden hos os. Her gør det en afgørende forskel, om det er os selv, der som ejere giver tilladelserne, eller om det noget staten lusket blander sig i. Jeg går ud fra, at Landbrug og Fødevarer arbejder maximalt på at forhindre bræmmerne og som absolut minimum sikrer, at staten køber jorden op. For naturligvis er der tale om ren ekspropriation.
Svær høst
Den gode jord til trods, blev høsten ringe, forklarede formanden efterfølgende. Våde såbed i efteråret 2010, meget sne fra sidst i november, barfrost i februar og marts, omsåning i stor stil og masser af regn i august og september, samt en yderst besværlig høst, resulterede i katastrofalt lave udbytter
Mange oplevede, at problemerne ikke var slut med høsten, fortalte den bornholmske landboformand tilhørerne, hvor det høstede korn ikke opførte sig, som det plejede. Lette kerner kombineret med megen jord på kernerne medførte, at det mange steder var næsten umuligt at få kornet ud af siloen. Alt i alt et underligt og særdeles ringe høstår 2010-11.
- Relativt gode afgrødepriser og flotte grovfoderudbytter trak dog det hele lidt op, og denne her vinter har været anderledes venligt stemt overfor afgrøderne. Vintersæden står godt øen over.
- En af Bornholms erhvervslivs spidskompetencer er lige netop et veldrevet landbrug med følgeindustrier, som udelukkende producerer samt bærer på et yderligere vækstpotentiale i kvalitetsfødevarer.
- Jeg vil derfor anbefale alle, som seriøst arbejder med øens fremtid, om at have en øget, konventionel bornholmsk fødevareproduktion med i bagagen og positivt virke for realiseringen. For det gælder selvsagt om at sætte ind, hvor vi i forvejen er stærke, sluttede formanden.