Danske juletræer i tysk havn

Henningsen Group afholder stor event i Tyskland - et havneevent med danske juletræer, der trækker millionpublikum.

Når den danske nordmannsgran hvert år har sit indtog i millioner af tyske dagligstuer, så skyldes det delvist en enestående event, som sydjyske Henningsen Group, i de sidste 15 år, har været den eneste danske juletræsproducent i verden til at afholde: „Et juletræ til hvert et skib i Hamborg Havn“.

Aktionen er et emne for millioner af TV-seere og avislæsere: talrige TV-stationer og rapportere er med om bord når „Kaptajn“ Hans Henningsen giver tegn til at kaste fortøjningerne og dermed starter rundturen med havneskibet „Hamborg“.

Besætningerne på de store skibe og fragtskibe tager med glæde imod Henningsen Groups nyfældede „Nordmann Classic“-træer fra Vamdrup og de kan således fejre jul med et dansk juletræ om bord, selvom de er langt ude på det åbne hav. På denne måde nyder Henningsenmærket „Nordmann Classic“ stor opmærksomhed og popularitet, hvilket yderligere støtter afsætningen af træerne i de store havecentre.

Idéen til denne event fik Nordmann Informationszentrum i Hamborg, som siden 1997 har stået for PR-arbejdet for de danske juletræer.

I Henningsen Group har de fundet en sponsor til den velbesøgte aktion, som i virkeligheden gavner hele den danske branche. Forberedelserne til denne medieevent begynder allerede mange uger før det afholdes: forløbet planlægges minutiøst sammen med havnemyndighederne, rederierne og havneadministrationen således, at alt går som smurt. I år laver en stor TV-kanal en større reportage, som gavner populariteten af danske juletræer yderligere. Aktionen når i alt ud til mere end 25 millioner seere og læsere.

Læs også