Nu skal der tænkes i efterafgrøder

- Der er ikke længere noget, som kan betegnes et klassisk valg af afgrøder med de påvirkninger, der forårsages af regler for efterafgrøder, men også problemer med resistens imod ukrudt og meget andet gør sin indflydelse gældende.

Ordene kommer fra seniorkonsulent Rune Munch-Andersen, Patriotisk Selskab, forud for planlægningen af næste vækstsæson, men han understreger samtidig, at situationen med efterafgrøder bør betragtes som et positivt indspark i markplanen.

- Vi konstaterer, at der er en masse spørgsmål, vi som konsulenter skal tage stilling til, når de enkelte landmænd vurderer indflydelsen af udviklingen for deres bedrift. Valget af arter og sorter drøftes direkte med de enkelte, men visse generelle betragtninger er oplagte, siger Rune Munch-Andersen.

Han minder om, at der ikke kun må ses på bruttokroner for afgrødernes værdi. Det nytter ikke, hvis omkostningerne bliver for store.

Behov for ændret sædskifte
- Afgrødevalget i efteråret er ikke ukendt med vinterhvede, rug, triticale og vinterraps. Er der gylle, hvor risikoen for overfyldt beholder til februar er til stede, så er det oplagt med vinterraps eller frøgræs, som kan modtage efterårsgylle, nævner seniorkonsulenten.

Han pointerer, at vinterraps er på rimeligt prisniveau, så 20 procent af arealet med vinterraps kan være passende for mange. Det er med at tage fordel af priserne, men samtidig kende begrænsningen, så kålbrok og andre sygdomme undgås.

Seniorkonsulenten fremhæver, at det kun bør være på den bedst egnede jord, at der dyrkes vinterhvede efter vinterhvede.

- Ved reduceret jordbehandling og/eller problemer med ukrudtsplanten væselhale, så skal der reguleres med mere vårsæd i sædskiftet. Kun vårsæd og pløjning er aktive muligheder for at hjælpe på reduktion af væselhale, siger Rune Munch-Andersen.

Han påpeger tillige, at afgrødevalget generelt er meget afhængigt af ukrudtsproblematikken. For eksempel er der på flere lokaliteter resistens imod agerrævehale, og her kan sædskifte og vårsæd ligeledes bidrage til at hjælpe, når planteværnsmidlerne mister pusten. 

Seks forskellige slags efterafgrøder
Da der er seks forskellige slags efterafgrøder i spil, er det med at holde styr på, hvad der er hvad, og hvor meget der skal sås af de forskellige afgrøder.

- De seks muligheder er dels de pligtige afgrøder, mellemafgrøder, miljøefterafgrøder, randzoneafgrøder, frivillige efterafgrøder (tillæg til kvælstofkvoten) samt efterafgrøder, som ikke er tilmeldt nogle af ovenstående ordninger, oplyser Rune Munch-Andersen.

- Alle muligheder går ud på at holde på noget kvælstof i jorden, der ellers ville være blevet udvasket. Da man alligevel er pålagt at have efterafgrøderne, og de helt sikkert er kommet for at blive, så skal man selvfølgelig have så meget som muligt ud af dem.

- Det betyder, at det er nødvendigt at behandle dem som en reel afgrøde, der skal have lige meget fokus, som de andre afgrøder, fastslår Rune Munch-Andersen og tilføjer, at det er uanset, at regeljunglen forekommer træls.

Arter og etableringstider
Om arter og tidspunkt for etablering må det vurderes, hvad der lige passer bedst på ejendommen. For nogle af mulighederne er tiden allerede forpasset, nemlig såning af mellemafgrøde pr. 20. juli, og korn og græsser pr. 1. august.

- Som pligtig efterafgrøde kan korsblomstrede sås inden den 20. august, og mulighederne er gul sennep og olieræddike. Gul sennep anbefales ikke, hvis der er raps i sædskiftet på grund af risiko for at opformere rapssygdomme, specielt kålbrok, siger Rune Munch-Andersen.

Om olieræddike nævner han, at den er lidt langsommere i etableringsfasen, og skal helst sås inden 10. august, for at den blive til noget ordentligt, så den tillige bidrager til at forbedre jordstrukturen.

Rune Munch-Andersen gør opmærksom på, at der er godkendelse som mellemafgrøde for frøgræs ved at lade en afhøstet mark blive liggende. Endvidere er det også nyt, at pil plantet i årene 2010 og 2011, men ikke 2009, kan indgå i behovet for efterafgrøde.