Når rugen tærskes, er det en god ide at kigge i korntanken efter meldrøjer.

Efter flere år uden nævneværdig forekomst af meldrøjer i rugmarkerne, anbefaler chefkonsulent Jens Elbæk fra Planterådgivningen i LandboNord nu at landmænd at holde et vågent øje med fænomenet.

- Er der forekomst af meldrøjer i rugen, kan det være en fordel at høste den yderste omgang og sprøjtesporene for sig. Det kan lade sig gøre at frarense meldrøjer på en soldrenser, og da meldrøjer ikke forekommer hyppigt midt på marken, kan man undgå at skulle rense hele partiet.

Jens Elbæk ærgrer sig over, at vi nu skal opleve et år med meldrøjer.

- Det sker typisk kun hver tiende år, og netop i år er rugarealet udvidet en del, og afgrøden står godt og ser ud til at give et godt udbytte, siger han.

Nordsjælland ramt
Chefkonsulent hos Agrovi, Hans Henrik Fredsted melder også om problemer med meldrøjer i de mange rugmarker på Nordsjælland.

- Her er væsentlig højere forekomst i samtlige rugmarker. På Nordsjælland går al rugen til brødrug, og her er grænsen 0,05 procent forekomst af meldrøjer.

- Det er vigtigt at være vågen, når man høster, så man kan undgå at få de mest angrebne områder med i partiet, hvis det skal godkendes til brødrug.

Hans Henrik Fredsted fastslår, at meldrøjer ikke er specielt svært at frarense, men at man alligevel skal opfylde kravet på under 0,05 procent for at få partiet godkendt.

Ensartede marker
Det er Hans Henrik Fredsteds iagttagelse, at hovedskuddene er flotte og uden meldrøjer.

- Det er primært på fugtige områder og på forlandet og i sprøjtesporene, hvor planten har sat en masse sideskud på et sent tidspunkt og derved fået en dårlig bestøvning, det er galt. Derfor er det altid klogt at høste de angrebne områder separat.

- De bedste marker er der, hvor afgrøden står kraftig og ensartet, mens det generelt er værst der, hvor der er noget, der halter, konkluderer chefkonsulenten.

Nultolerance til søer
Mens der er eksakte grænseværdier i brødrug for forekomst af meldrøjer, advares der mod overhovedet at bruge kornet til søer.

Meldrøjer kan give forgiftningssymptomer i form af aborter og nedsat mælkeydelse hos søer. Hos smågrise og slagtesvin går det ud over tilvæksten og giver et øget foderforbrug.

Til slagtesvin kan der tillades 7-18 meldrøjer pr. kilo foder. Belastningen kan således reduceres ved en fortynding med korn, der er fri for meldrøjer, men bedst er det at foretage en rensning af angrebne partier.

AF BØJE ØSTERLUND

Fra LandboNords planteavlsafdeling advarer chefkonsulent Jens Elbæk nu om usædvanligt kraftige angreb af fusarium i hvedemarkerne.

- Det her kunne vi ikke se for tre uger siden. De usædvanligt kraftige angreb af fusarium netop i år skyldes det regnfulde og fugtige vejr, vi havde under hvedens blomstring. Når det er fugtigt, kan fusariumsvampen angribe blomsteranlægget og derfra vokse ind i akset, siger Jens Elbæk.

I modsætning til goldfodsyge, som også får planterne til at visne, nedvisner fusarium kun hele eller dele af akset, mens resten af planten stadig kan være grøn.

Fusarium ses på nuværende tidspunkt i hveden som aks, der er helt eller delvist nødmodne, og ofte udvikles der en rød eller orange svampebelægning på de døde småaks.

Kræver høje doser
De kraftige angreb af fusarium i hveden er der ikke ret meget at gøre ved på nuværende tidspunkt.

- Aksfusarium kan i nogen grad bekæmpes eller forebygges, men en effektiv kontrol af fusarium kræver meget høje doser af svampemidler og en god timing af sprøjtningen. Og da kraftige angreb er sjældne og svære at forudse, er det kun få landmænd, der har foretaget en kemisk bekæmpelse, lyder det fra Jens Elbæk. 

Han påpeger, at en mere effektiv kontrol af fusarium kan opnås ved at vælge sorter med en højere grad af resistens.

- Men desværre ligger de sorter, vi dyrker i dag, stort set alle i en mellemgruppe med hensyn til resistens. Skal en sort fremhæves, ser det ud til at sorten Jensen har en lidt bedre resistens end de øvrige, mener chefkonsulenten.

Danner toksiner 
Fusarium bekymrer Jens Elbæk. Dels fordi det koster udbytte på grund af de visne småaks, og dels fordi svampen kan danne toksiner i det høstede korn.

Chefkonsulenten anbefaler dog landmændene at være yderst påpasselige med at få kornet nedtørret hurtigst muligt.

Svinerådgiver Vagn Johansen fra LandboNord Svinerådgivning peger på, at det ikke er fusarium, der er giftigt for grisene, hvis kornet skal bruges til svinefoder.

- Det er derimod de stoffer, svampen producerer, nemlig toksinerne. Fusarium producerer en lang række forskellige toksiner, de mest kendte af disse er zearalenon og DON. Hvornår, de producerer disse toksiner, vides ikke med bestemthed, men når det sker, er der grund til at være meget opmærksom på, hvor meget de enkelte dyregrupper udsættes for, forklarer svinerådgiveren.

Giver reproduktionsproblemer
Fra Videncenter for Svineproduktion anbefales det, at der maksimalt bør være 50 microgram zearalenon i færdigfoder til smågrise og sopolte. Avlsdyr og slagtesvin vurderes at kunne tåle op til 250 microgram uden væsentlige reduktioner i produktivitet. DON tillades der et højere indhold af i blandingen. Det skal bemærkes, at da en del af toksinerne virker sammen kan uheldige omstændigheder resultere i at selv disse lave grænser ikke er lave nok.

Resultatet af for højt indhold af zearalenon er markante reproduktionsproblemer med lavere antal levendefødte og forhøjet dødelighed i diegivningsperioden samt problemer med løbning efter fravænning. DON reducerer typisk den daglige tilvækst og påvirker foderforbruget i opadgående retning.

- Der kan analyseres for tilstedeværelsen af disse to toksiner med en ELISA-analyse for omkring 1.250 kroner pr. prøve, såfremt den sendes ind gennem den lokale svinerådgivning, oplyser Vagn Johansen.