I Danmark er der cirka 580.000 hektar skov, og som det er tilfældet med landbrug, så er skovbruget et af de få erhverv, der bidrager med arbejdspladser i yderområderne.

Skovenes potentiale udnyttes dog ikke i Danmark.

Sådan lyder konklusionen fra Skovpolitisk Udvalg, der efter et års arbejde i sidste måned afleverede sin rapport til miljøministeren. Udvalget bestod af 17 medlemmer, der repræsenterer skovbrug, træindustri, miljøorganisationer og forskning.

SE RAPPORTEN HER

Hent en halv mia.
Ifølge Michael Glud, divisionsdirektør for HedeDanmarks Skovdivision, og et af de 17 medlemmer i det skovpolitiske udvalg, så kan man over tid hente op til en halv milliard kroner mere i omsætning ved at øge udnyttelsen af skovenes mange muligheder.

Og der er ifølge ham rigtig mange muligheder. Det er i sær ved at anvende skovens materialer til en øget anvendelse af biomasse til energiproduktion, at potentialet ligger.

- Hvis man skal fremhæve noget, så er der ved løvtræer et rigtigt stort uudnyttet potentiale ved at udnytte det som flis. Man er så småt begyndt at gøre det med nåletræer, men ved løvtræer er der næsten intet sket, siger Michael Glud.

Har været et brændemarked
Af de 580.000 hektar skov i Danmark udgør løvskovene 40 procent. 40 procent er nåleskove, 13 procent er blandede nåle- og løvskove, mens resten udgøres af juletræer og andet pyntegrønt.

Michael Glud forklarer, at grunden til, at man ikke har anvendt løvskovene til flis er, at der i mange år har været tradition for et brændemarked, hvor folk selv har været ude at hente træ i weekenderne med motorsave.

- Det marked er meget vigende. Folk bruger deres weekender på noget andet i dag. Det kan man også se, hvis man befinder sig i en løvskov. Der er rigtig mange, der trænger til at blive tyndet. Der er et stort potentiale her, lyder det fra Michael Glud.

Nåletræer på marginaljorde
Selvom nåleskove i stort omfang i dag bliver anvendt til flis, så er der dog også her flere steder, hvor der er et uforløst potentiale. Nåleskovene der ligger i kuperet terræn og lidt dårligere trekanter, bliver nemlig ikke udnyttet.

- Det skyldes et spørgsmål om pris, for det er selvfølgelig dyrere at hente, når det ligger på de marginale arealer. Det er jo fuldstændig det samme som i landbruget, siger Michael Glud, der fortsætter:

- Og så er der faktisk også et stort potentiale ved naturpleje. Mange steder gror skovene til. Her kan man bruge det, som man fjerner til biobrændstoffer, lyder det.

På langt sigt
Ifølge Michael Glud er det dog ikke sådan, at den halve milliard kroner mere i omsætning, som der bliver spået, lige i øjeblikket bare ligger derude, og kan hentes med et snuptag i morgen. Der skal først for alvor gang i anvendelsen af biomasse på kraftværkerne.

- De decentrale kraft-varmeværker har jo været pålagt at bruge naturgas. Selvom de har kunne se, at der muligvis er en fordel ved at skifte til at anvende biobrændsler, så har de ikke kunne få lov til det, siger Michael Glud.

Han fortæller, at han venter sig meget af regeringens handlingsplan for vedvarende energi, som i øjeblikket ligger og venter på at blive gennemført, og som vil kunne hjælpe med at skrue op for brugen af biobrændsler, da grænsen for hvem der må bruge biobrændsler her foreslås hævet.

- Problemet er, at intet er vedtaget. Det er bare noget, som er lagt frem. Folketinget har jo ikke kunne tage sig sammen til at beslutte noget i det seneste halvandet år, siger Michael Glud, der er sikker på, at hvis regeringens forslag bliver gennemført, så kommer der også en øget efterspørgsel.

- Og hvis der er nogen, der vil købe biobrændsler, så bliver det også produceret, lyder det.