Det bliver stadig vanskeligere at finde glyphosat i det danske grundvand. Det konkluderer en ny redegørelse fra Miljøstyrelsen, der blev offentliggjort fredag eftermiddag.

- Jeg er meget tilfreds med, at Miljøstyrelsen grundigt har undersøgt og slået fast, at brugen af plantebeskyttelsesmidlet glyphosat ikke udgør en trussel mod grundvandet. Derfor ærgrer det mig, at der tidligere på ugen var enkelte politikere og aviser, der fór ud og skabte overskrifter på bekostning af landbruget.

Sådan siger Torben Hansen, formand for Gefion som reaktion på den friske redegørelse fra Miljøstyrelsen, der blev offentliggjort fredag. 

Både glyphosat og AMPA
Redegørelsen gennemgår de fund af glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA, der har været i grundvandsovervågningen fra den startede i 1997 til og med 2010, med henblik på at belyse mulige årsager til disse fund.

Redegørelsen indeholder de seneste resultater fra grundvandsovervågningen i 2010, som ikke tidligere er afrapporteret.

Redegørelsen viser, at den stigning, der blev set i 2009, ikke er fortsat i 2010. I perioden 1997–2010 er der udført 9.154 analyser for glyphosat i 978 boringer.

Mulige fejl
Redegørelsen konkluderer, at der ikke kan fastlægges entydige generelle årsager til de observerede fund, men der er en række potentielle årsager til fundene af glyphosat og AMPA i grundvandsovervågningen.

Nogle årsager vurderes som mere sandsynlige end andre, nemlig at der kan være tale om analysefejl eller tekniske fejl omkring nogle af boringerne. Andre årsager vurderes på baggrund af den nuværende viden som værende mindre sandsynlige, nemlig forhold omkring prøvetagning, punktkilder eller den almindelige landbrugsmæssige anvendelse af glyphosat.

Ifølge redegørelsen kan det ikke afvises, at ekstreme tilfælde af nedbør kombineret med sprækketransport kan forklare nogle af de mest terrænnære fund.

Store overskrifter
Tidligere på året skabte fund af glyphosat i enkelte boringer store overskrifter, men Miljøstyrelsens redegørelse viser ifølge Torben Hansen, at der ikke er grund til at frygte for grundvandet.

- Rapporten fra Miljøstyrelsen er, pointerer Gefions formand, med til at nuancerer debatten om plantebeskyttelsesmidler og grundvand.

- Og den viser, at der er grund til at se lidt bredere på årsagerne til de få fund af glyphosat; Hvorfor er der f.eks. fundet glyphosatrester i en statsskov, der ikke anvender midlet?

Flere nuancer
Torben Hansen efterlyser en mere nuanceret debat om grundvandsbeskyttelse og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler:

- Indsatsen for at beskytte grundvandet skal bero på videnskabelige undersøgelser, analyser og fakta og ikke på følelser. Ellers risikerer vi at sætte ind med tiltag, der slet ikke har effekt på miljøet, men som er ren politik, siger han.

Landboformanden henviser bl.a. til, at der mangler viden om, hvorfor nogle drikkevandsboringer lukker. Det registreres ikke, hvorfor en boringen lukker, f.eks. kan den blive forurenet med bakterier fra overfladevand eller saltvand, boringer løber tør eller lukkes, når den ikke bruges længere.

Gefion opfordrer derfor til, at Miljøstyrelsen registrer årsagerne til lukningerne og dermed får det statistiske grundlag på plads.

Behov for nytænkning
Torben Hansen påpeger desuden, at der er behov for at tænke i helt nye baner, når det gælder grundvandsbeskyttelsen.

- I stedet for at se på mængden af de plantebeskyttelsesmidler, der anvendes, skal der fokuseres på, hvordan midlerne påvirker miljø og mennesker, siger han, og tilføjer afsluttende:

- Samtidig fokuserer landbruget fortsat på beskyttelse via skærpede krav til udstyr og uddannelse samt etablering af vaske- og fyldepladser. Næste målrettede tiltag kan meget vel være at tage de få meget sårbare arealer omkring boringer ud af drift og give de berørte landmænd erstatning for tabet.

Glyphosat