En ny dag betyder nye udfordringer

Lars Dissing boede i Silkeborg. Han var målmand på et håndboldhold på topplan og arbejdede ved siden af som først pædagogmedhjælper og senere i en entreprenørforretning.

Han var uddannet revisorassistent hos Agri Nord i Aalborg, men håndbold var hele hans liv og havde været det lige siden barndommen.

I dag er adressen i Silkeborg skiftet ud med en i Tårs, og målmandsrollen er skiftet ud med malkning.

For en dag blev udfordringerne i håndbolden for små. Lars Dissing havde opnået det, han ville, indenfor sin sportsgren.

Ideen om at føre slægtsgården Bjørnstrup i Tårs videre og dermed blive 5. generation begyndte at tage form i løbet af 2005.

- Min interesse for landbrug begyndte, da jeg var i lære i Agri Nord. Der lærte jeg landbruget at kende på en anden måde. Det historiske i at være næste generation er selvfølgelig også en stor ting, men det har aldrig været et pres, siger Lars Dissing.

Mod nye udfordringer
Det stod bestemt ikke i kortene, at han skulle overtage gården.

- De få timer, jeg brugte i kostalden, da jeg boede hjemme, var under tvang. Det handlede om håndbold hele tiden. Hvis jeg absolut skulle noget, så skulle det være med traktoren, fortæller han med et smil.

Men arbejdet i landboforeningen havde givet ham et godt kendskab til dagligdagen på et landbrug.

- Jeg havde hørt mange landmænd sige, at en ny dag var lig med nye ting, fortæller ham.

En afvekslende hverdag hvor han selv kunne sætte dagsordenen, tiltalte ham.

- Det handler også om at se alting gro, og se tingene udvikle sig. For eksempel er den teknologiske udvikling i landbruget jo gået meget stærkt. Eksempelvis med malkerobotter, siger han.

I 2006 fik han praktikplads på en kvæggård og startede sin landmandsuddannelse. I år blev han uddannet virksomhedsleder – med karakterer helt i top.

Ruster sig til fremtiden
I foråret 2008 begynder han sammen med sin far at spekulere over udvidelsesstrategien.

- Vi startede med miljøgodkendelsen. Hvis gården skal drives videre, så skal miljøgodkendelsen være klar, før vi kan vide, om vi skal investere, siger Christen Dissing, der er Lars Dissings far.

Det er ham, der driver Bjørnstrup i dag. Der er 125 RDM køer inklusiv opdræt i en ny løsdriftsstald fra 1999. Der er 100 hektar plus 30 i forpagtning.

Lars Dissing arbejder hjemme sammen med en fastansat medhjælper, der er faglært landmand. Der har været RDM køer på ejendommen i flere generationer, og da der er flere lave arealer, der passer bedst til afgræsning, har ejendommen altid været en kvæggård. I dag kommer køerne stadig på græs.

Christen Dissing udvidede i 1999. Dengang var det ikke sikkert, at nogen af hans tre sønner ville overtage.

- Vi skulle vælge, om vi ville bygge eller sætte køerne ud. Vi valgte at satse på køerne, siger Christen Dissing.

- På den måde undgik vi også, at gården ville blive købt bare for jorden skyld. Vi sikrede, at Bjørnstrup ville overleve som kvæggård, siger Lars Dissing.

Ny skillevej
Nu står Bjørnstrup igen overfor en skillevej.

- Der er gået mere end ti år siden sidste udvidelse, og min dåbsattest siger, at det er ved at være tid til, at der skal ske noget igen, siger Christen Dissing, der er glad for, at Lars Dissing nu er kommet ind i billedet.

De har miljøgodkendelse til 205 årskøer, alt opdræt er insemineret med kønssorteret sæd, så de selv kan udvide besætningen uden at skulle købe køer. Der skal bygges til stalden fra 1999.

De håber på at komme i gang med byggeriet her i foråret.

Plan B sat i spil
Den oprindelige plan var at indsætte robotter. Men det satte finanskrisen en stopper for, så Christen og Lars Dissing har måttet sætte Plan B i kraft.

Den er, at stalden udvides, men at der fortsat malkes i malkestalden. Udvidelsen laves sådan, at der enten kan sættes malkerobotter ind engang, eller stalden kan udvides med flere sengebåse til 120 køer mere.

Med fravalget at malkerobotter blev investeringen i udvidelsen nedbragt fra 11 millioner kroner til 6,5 million kroner, og det ville kreditgiverne godt være med til at finansiere, for den løsning vil med det samme give en rentabel økonomi.

Tænker anderledes efter krisen
- Tingene har ændret sig efter finanskrisen. I 2006 og 2007 da jeg startede på landmandsuddannelsen var alt jo muligt. Det eneste problem var, hvor mange penge man skulle låne, siger Lars Dissing.

I dag tænker han meget anderledes og har stor fokus på likviditeten i bedriften. Den ville blive presset med en investering i robotter.

- Der skal være råd til at afdrage og investere på baggrund af de afskrivninger, man foretager. Derved stiger ens aktiver og dermed egenkapitalen, siger den unge landmand, der er meget bevidst om, at det er driften og ikke konjunkturstigninger, der skal bære økonomien.

- Det er de ting, jeg selv har indflydelse på, der skal bære driften, siger han.

Derfor er han allerede nu gået i gang med at forbedre de ting, han kan, i stalden, hvor der i forvejen er flotte produktionsresultater.

- Man skal ikke stille sig tilfreds. Det går ikke. Man skal hele tiden forbedre tingene, siger landmanden, der godt nok også stadig er håndboldspiller.

Nu er det på motionsplan.