Den danske landbrugsjord vil falde i pris med en CAP-reform, siger højtstående EU-embedsmand. EU-Kommissionen lægger op til gradvise ændringer for at undgå pludselige prisfald.
En mere ligelig fordeling af den direkte støtte til landbrugere i de forskellige EU-lande kommer til at påvirke priserne på landbrugsjord fra 2014, siger en højtstående EU embedsmand ifølge nyhedstjenesterne EurActiv og Reuters.
- Jordpriserne er delvist baseret på niveauet for det tilskud, de genererer, samt andre faktorer såsom råvarepriser, sagde Tassos Haniotis, leder af økonomiske analyser i Kommissionens landbrugsafdeling, forleden på et møde med europæiske melproducenter.
- En omfordeling af de direkte betalinger mellem medlemsstaterne og inden for medlemsstaterne vil påvirke aktivværdier, og vi vil se omfordelingen begynde at berøre nogle af de mest konkurrencedygtige medlemslande, tilføjede han.
Gradvis reform
Et pludseligt fald i jordpriserne vil især have en negativ virkning på de mest produktive landbrugsområder i Europa, hvor gæld/aktiv-forholdet er højest, fortalte Haniotis.
- Hvis man ser på Danmark og Holland er forholdet over 40 procent, så de mest konkurrencedygtige lande i Europa har mere gæld, hvilket er en god gæld, fordi den hovedsagelig er brugt til investeringer. Men hvis du går i banken og din tilbagebetaling er baseret på dine aktivværdier, og jordpriserne er faldet, så er der et problem, sagde han ifølge nyhedstjenesterne.
For at undgå pludselige jordprispåvirkninger forventes EU-Kommissionen at foreslå en gradvis forhøjelse af niveauet for direkte betalinger til landbrugere i nye EU-lande som Polen, Rumænien og Bulgarien, når den kommer med lovforslag om en reform af den fælles landbrugspolitik (CAP) senere på året.
Fast takst udelukket
Polen har tidligere opfordret til en fast EU-takst for direkte tilskud baseret på areal i stedet for i dag, hvor de nye EU-lande kun får det, som svarer til Enkeltbetalingen.
Men det har EU-Kommissionen ifølge EurActiv og Reuters afvist, fordi det ville indebære en enorm omfordeling af midler.
Det er ikke kun EU-Kommissionen, der mener, at den fælles landbrugspolitik (CAP) har brug for grundlæggende reformer. Politikere, eksperter og økonomer i hele EU bakker Kommissionen op.
Problemet er ifølge tilhængerne, at EU's landbrugs-tariffer og subsidier forvrider økonomien. Det europæiske landbrug er skævvredet til fordel for de produkter, der får uforholdsmæssig stor støtte.
Et andet problem er, at den fælles landbrugspolitik er socialt uretfærdig. Fattige bønder får for lidt ud af den. 20 procent af modtagerne høster således omkring 80 procent af den direkte indkomststøtte
Et tredje problem er ifølge tilhængerne af en reform, at kun en lille brøkdel af EU-landbrugspengene bliver brugt på en effektiv støtte til miljøvenligt landbrug, mens miljøskadelige landbrugsmetoder, såsom dræning af vådområder, fortsat er subsidieret.
Simpel løsning
Valentin Zahrnt, økonom ved European Centre for International Political Economy, mener, at der er en enkel løsning på problemerne: EU-midler bør kun bruges på europæiske, offentlige goder.
- Hvis landbrugspolitikken ikke har positive virkninger, der smitter på tværs af nationale grænser, bør de være fuldt finansieret af medlemsstaterne, der befinder sig i en bedre position end EU til at fortsætte med at støtte udvalgte områder under hensyntagen til det økonomiske ansvar, der følger med, skriver han på hjemmesiden www.reformthecap.eu, som han er redaktør for.
- Fokus i den fælles landbrugspolitik bør være på miljømål, som for eksempel beskyttelse af biodiversitet, klimaændringer og ansvarlig forvaltning af vandressourcerne. Derfor bør den fælles landbrugspolitiks budget blive reduceret betydeligt, tilføjer han.
Ved at bruge EU-pengene mere smart, vil EU få bedre muligheder for at beskytte klima og miljø, forbedre dyrevelfærden og øge den økonomiske effektivitet, mener Valentin Zahrnt.