Ålegræs dur ikke som miljøindikator

Ålegræsværktøjet er ikke velegnet til at sætte mål for kvælstofbelastningen. Sådan konkluderede innovationschef Flemming Møhlenberg fra DHI i sit indlæg på Landbrug & Fødevarers ekstraordinære delegeretmøde i Herning i går.

- Ålegræsset er et problematisk værktøj. Der er tre betydelige problemer ved at anvende dette værktøj i vandplanerne, pointerede han.

- Dels er det vanskeligt at fastsætte referencetilstanden. Hvordan var tilstanden i gamle dage, spurgte Flemming Møhlenberg retorisk, mens han viste en illustration fra år 1900, hvor der var ålegræs ned til godt fem meters dybde.

Referencetilstanden for ålegræs beregnes ud fra historiske data. I Limfjorden bruges der 76 historiske dybdeprøver, og for 100 år siden var dybdegrænsen 5,5 meter i gennemsnit.

Stor usikkerhed
For det andet er der en stor usikkerhed ved værktøjet.

- I 1988, hvor der udledtes meget mere kvælstof end i år 1900, rykkde ålegræs ind på 2,8 meter vanddybde, fordi vandet var meget mere uklart. I dag er vi nede på en mindre udledning, men ålegræsset rykker yderligere ind på en dybde på 1,8 meter. Det havde vi ikke forventet, forklarede han.

De ligninger, der ligger til grund for værktøjet, giver anledning til stor usikkerhed på forudsigelserne. Usikkerheden ved værktøjet svarer ifølge innovationschefen til en tilførsel til Limfjorden på 5.000-7.000 kilo kvælstof.

For det tredje har ålegræsset ikke reageret på reduktionen i kvælstofudvaskningen.

- Værktøjet har ikke reageret på de seneste 20 års reduktion i kvælstoftilførsel. Vi har haft en reduktion fra 60.000 til 40.000 ton kvælstof, men dybdegrænsen for ålegræs er kun reduceret med 20 procent, understregede han.

Andre værktøjer
Flemming Møhlenberg pegede på stigende sommertemperatur som en af forklaringerne.

Asger Christensen fra Kolding spurgte, om der findes andre målemetoder end ålegræsværktøjet, som kan bruges.

- Når ålegræsset ikke dur, er der så andre værktøjer på vej, spurgte også Arne Buus fra Agri Nord.

Der findes tilsyneladende andre troværdige målemetoder.

- Ja, man kan bruge andre værktøjer. Plankton i vandet og bunddyrenes sammensætning er metoder, der bruges i andre EU-lande, svarede Flemming Møhlenberg.

 
Udgangspunktet for kravet til en reduktion af kvælstofudledning er forkert. Baseline er ifølge Landbrug & Fødevarer sat 10.000 ton for højt.

- Jeg vil nu fortælle om den rigtige baseline 2015, sagde chefkonsulent ved Videncentret for Landbrug, Leif Knudsen, mens han viste plancher over udviklingen siden midt i 1980’erne, hvor der blev målt en udledning til vandmiljøet på 130.000 ton kvælstof.

Siden er udledningen reduceret ned til 64.000 ton, men der sker også noget frem til 2015. Naturstyrelsen går ud fra, at der kun vil ske en reduktion på godt 2.000 ton i perioden 2003 til 2015.

- Når målsætningen er at komme ned på godt 40.000 ton, fører det til et krav om yderligere reduktion på 19.000 ton, forklarede chefkonsulenten.

»Ikke helt enige«
Men den baseline, der er blevet fastsat, er ifølge Leif Knudsen sket i meget lukkede cirkler i ministerierne. Markoverskuddet af kvælstoffet er faldet meget, og der er rigtig god sammenhæng mellem overskud af kvælstof og udledning til vandmiljøet.

- Vi er ikke helt enige i den måde, det er fastlagt på. Blandt andet har Naturstyrelsen ikke medregnet den fulde effekt af Vandmiljøplan II og III, og heller ikke effekten af husdyrgodkendelsesordningen, reduceret ammoniakdeposition og et skifte fra afgræsning til slæt, pointerede han.

- Frem til 2015 sker der en række interessante tiltag, og vi mener, der sker en reduktion på omkring 12.000 ton fra 2003 til 2015, tilføjede han.

Det betyder, at der kun er et reduktionskrav på omkring 10.000 ton tilbage.

Afgørende gruppearbejde
Baseline diskuteres nu i en arbejdsgruppe under Naturstyrelsen.

- Det er et meget vigtigt arbejde. Vi har heldigvis en konstruktiv dialog, sagde Leif Knudsen, som vurderer, at resultatet er afgørende for reduktionsbehovet.

Han regner med, at der foreligger et notat om ganske kort tid.