Landboformand vi have konsekvensanalyser
På fredagens møde på Fyn med Fødevareminister Henrik Høegh og fødevareordfører Erling Bonnesen krævede Centrovice-formand Niels Rasmussen økonomiske analyser af Grøn Vækst.
Da den fynske landboformand Niels Rasmussen fredag eftermiddag havde kaldt sammen til et møde mellem en gruppe af sine medlemmer og fødevareminister Henrik Høegh (V) og fødevareordfører Erling Bonnesen (V) var målet justere debatten om den aktuelle indtjeningskrise i landbruget.
- Jeg mener ikke, regeringen har leveret det, de har lovet os i forbindelse de tiltag, der skal skabe grøn vækst i et konkurrencedygtigt dansk landbrug. Vi blev stillet en brugbar konkurrenceanalyse i udsigt, men det sker næppe. Det er sikkert en temmelig umulig opgave, men ikke desto mindre det værktøj, hvorefter de driftsøkonomiske konsekvenser af Grøn Vækst 2,0 kan beregnes. Derfor kommer forhandlingen om de kompensationer, der er stillet os i udsigt til at foregå, som når man bestemmer meterprisen på elastik, siger Niels Rasmussen, der ellers anerkender Venstres fødevareordfører Erling Bonnesens indsat i forbindelse med forhandlingerne om Grøn Vækst 2,0.
Fokus på værdikæden
Selvom landbruget har sagt, at danskerne kan få al den miljø og natur, de vil, blot der sker fuld kompensation for de tab, det indebærer, mener Niels Rasmussen ikke det kan realiseres.
- Finansministeren kan ikke levere en realistisk kompensation al den stund, der ikke foreligger økonomiske konsekvensberegninger af de enkelte initiativer, fastslår Niels Rasmussen og sender problemet videre til fødevareministeren.
- Min pointe er, at konkurrenceevne på tværs af landegrænser er en svær sag, måske umulig opgave at sammenligne. Vores landbrugspolitik kan ikke dikteres af, hvad vore tyske kolleger får i tilskud til energiproduktion.
- Vi skal i stedet til at kigge på, hvorfor vi i værdikæden ikke formår at skabe værditilvækst på vore råvarer, som kan betale regningerne i skrivebordsskuffen. Og det er ikke et nyt problem. I de sidste 10 år er der for eksempel kun to år, hvor svinenoteringen reelt har kunnet aflønne produktionsomkostningerne. Det nye, og det som skaber problemerne er, at vi ikke længere kan blive finansieret.
Siger fra
- Som situationen er nu, mener jeg ikke, vi kan være med mere. Og det skyldes ikke, at der er for lav værditilvækst pr. ansat i primærdelen, fastslår Niels Rasmussen, der konkluderer, at der er masser af penge i landbruget.
- Problemet er bare, at landmanden ikke får nogen af dem. Derfor kan vi ikke være med længere og vil ikke hales med længere ud af tangenten. Vi siger fra overfor en lovgivning, ingen kender konsekvensen af, lød spørgsmålet til fødevareminister Henrik Høegh i går på Sydfyn.
