VANDPLANER: Hele grundlaget for vandplanerne er forfejlet. Man kan ikke få en tilstand i Limfjorden som uberørt af mennesker, når der bor så mange mennesker langs fjorden, sagde Bent Hjort Knudsen på vandmødet i Aalborg.
De nordjyske landmænd kom på traktorer i hundredevis, da der blev holdt stormøde i Aalborg. I alt mødte 700 landmænd frem.
- Landmændene er meget utilfredse. Nu gør vi noget, og det her er også et vink med en vognstang til vores hovedorganisation Landbrug & Fødevarer om, at vi ikke bakker op om deres politik, siger Rune Nielsen.
Han var en af de landmænd, der kørte på traktor til stormøde i Aalborg.
På frontlæsseren sad en stor plakat: »Det er et fattigt land uden landbruget. Lad landbruget leve, så har Danmark råd til det hele«.
Både politikere, Dansk Industri og LO udtrykte sammen med en bankdirektør og landbrugets egne folk dyb bekymring for hele Limfjordsområdets fremtid i vandplanernes skær.
Og der blev stillet spørgsmålstegn ved grundlaget.
- Talgrundlaget er over 15 år gammelt, sagde Flemming Fuglede Jørgensen, Løkken, og han blev bakket op af Bent Hjort Knudsen, Løgstør, der mente at hovedforudsætningen er forkert.
- Man kan ikke lave en tilstand, hvor området er som uberørt af menneskehånd, når der bor så mange mennesker langs fjorden.
Ministeren kom ikke. Men Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo turde godt komme til nord. Han understregede, at vandplanerne er kommet for at blive, og de 9.000 ton N skal fjernes nu.
- Men vi ser gerne på andre virkemidler end de, der allerede et talt om. Og det er vigtigt, vi får et ordentlig talgrundlag for de næste 10.000 ton N, der skal fjernes, understregede han og tilføjede:
- Planerne kan ikke opgives, men de kan ændres.
Svineproducent Rune Qvist Nielsen, Støvring, havde via en SMS-kæde fået fat i så mange af sine kollegaer, han kunne.
I samlet flok under foreningsnavnet Nordjyske Fødevareproducenter i Oprør kørte de i kortege til stormødet hos landboforeningen Agri Nord i Aalborg, hvor en række politikere skulle diskutere landbrugserhvervets betydning.
Rune Qvist Nielsen og hans kollegaer ville gøre opmærksom på erhvervets betydning og dets ringe rammevilkår. Landmænd fra hele landsdelen bakkede op og kom fra nær og fjern.
- Landmændene er meget utilfredse. Nu gør vi noget, og det her er også et vink med en vognstang til vores hovedorganisation Landbrug & Fødevarer om, at vi ikke bakker op om deres politik, sagde Rune Nielsen, inden han sprang på traktoren for at danne fortrop.
På frontlæsseren sad en stor plakat: »Det er et fattigt land uden landbruget. Lad landbruget leve, så har Danmark råd til det hele«.
Politiet blandede sig
På det første opsamlingssted var der mere end 20 demonstranter. Samtidig hos maskinforretningen Almas i Aalborg og på Kvicklys parkeringsplads i Nørresundby samledes der også landmænd og repræsentanter fra landbrugets følgevirksomheder.
På næste samlingssted ved Tulip i Svenstrup holdt yderligere godt 20 køretøjer og ventede. Det gjorde politiet også.
Ti traktorer måtte blive holdende tilbage. Nummerpladerne sad forkert på nogle af dem, mens andre var for brede, konstaterede en politiassistent fra færdselspolitiet med sit målebånd.
Det væltede ind
Klokken 12.20 ramte de første traktorer landbocentret i Aalborg. Kollegaerne fra nord var også på vej, og Hobrovej, en af Aalborgs hovedfærdselsårer, blev et stort lysshow af traktorernes rotorblink.
Mere end 100 køretøjer, traktorer, lastbiler, gummigede, varebiler, servicevogne og trailere tromlede ind på den store dyrskueplads bag landbocentret.
De var der alle sammen. New Holland, John Deere, Massey Ferguson, Fendt, Valtra. Områdets følgevirksomheder var der også: Scan-Agro, Hjallerup Maskinforretning, Farmas, Mejlby Agro, Hedegaard Agro, Almas med flere og en lang række vognmænd. 150 elever fra Lundbæk Landbrugsskole havde fået undervisningsfri, så de kunne komme med. Også den landsdækkende presse havde indfundet sig på landbocentret.
- Det er helt vildt det her, sagde en landmand.
Lige inden mødet startede trak de sidste hen mod indgangen til Skalborggaard-hallen, hvor mødet blev afholdt. Stemmer og motorer var døet hen. Nu var det alvor.
Det var for at synliggøre landbrugets situation, at Agri Nord havde indkaldt til stormøde i Aalborg. De over 700 deltagerne kom fra hele Nordjylland, og det var en særdeles levende forsamling.
Alvoren blev understreget fra starten. Direktøren for Spar Nord Bank, Lars Møller, der finansierer mange landbrug i Limfjordsoplandet, understregede, at selv den bedste tredjedel af landbruget har for lille aflønning i forhold til arbejdsindsats og for ringe afkast i forhold til kapitalkrav.
- Det får store konsekvenser ikke blot for landbruget, men for hele landsdelen med tab af arbejdspladser og geografisk skævvridning til følge, hvis man pålægger erhvervet yderligere byrder, understregede han.
- Hvis man gør det alligevel, må kravet som minimum være, at man gør det på et ordentlig oplyst grundlag, sagde bankdirektøren.
Netop det, at vidensgrundlaget for både Grøn Vækst og vandplanerne er for ringe, kom mødet til at dreje sig om.
- Hvor ellers bliver der lovgivet på baggrund af 15 år gamle tal. Hvor ellers oplyses forkerte tal på areal, som der gør ved bræmmerne. Og hvor ellers lovgiver man om forhold, hvor man ikke har dokumentation for virkningen, som ved randzoner, spurgte Flemming Fuglede Jørgensen, næstformand i Bæredygtigt Landbrug.
Flemming Nør-Pedersen, Landbrug og Fødevarer, understregede, at der aldrig er lavet konsekvensberegninger af tiltagene. Mens både DI og LO udtrykte bekymring for tabet af arbejdspladser.
- Vi skal ikke lægge Danmark ud i ingenting, sagde Gert Jacobsen fra LO med henvisning til erfaringer om at vådområder bliver til ubrugeligt sump.
Lokalpolitiske udfordringer
At vandplanerne betyder yderligere byrder, fremgik af de lokalpolitiske indlæg. De nordjyske borgmestre Anny Winther, Rebild, H.C. Maarup, Mariagerfjord, og Knud Kristensen, Vesthimmerland, gav sammen med rådmand Mariann Nørgaard, Aalborg, udtryk for kommunernes store dilemma.
De skal udføre de vedtagne regler og samtidig sikre vækst i deres område. På det grundlag udtrykte de stor betænkelighed overfor vandplanerne og det vidensgrundlag, planerne er vedtaget ud fra.
- Vandplanerne er uacceptable, og det er beskæmmende, at vi i Danmark har så travlt, at vi ikke kan vente og lave et ordentligt grundlag for nye planer, sagde Aalborg-rådmanden.
Knud Kristensen fulgte op.
- Det er en underlig strategi i et land, der trænger til vækst, at lave konkurrenceforvridende vandplaner.
Han påpegede, at det talmateriale vandplanerne bygger på er for gamelt, mens H.C. Maarup mente, at det er vigtigt at tage forsigtighedshensyn, og de kommunale politikere blot skal udføre de regelsæt, der er vedtaget i staten.
- Så tag de forsigtighedshensyn overfor landbruget, før du afskaffer grisen og koen, sagde Karsten Weinkouff, Uggerby, til ham.
Ansvar for udviklingen
- Men hvem har ansvaret for de sidste ti års udvikling, spurgte det socialdemokratiske folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen.
Han understregede, at socialdemokratiet gerne ser alle 19.000 ton kvælstofreduktion gennemført så hurtigt som muligt. Og alle 19.000 ton skal fjernes. Det er EU's krav til Danmark, understregede socialdemokraten.
Eyvind Vesselbo MF for Venstre, sagde, at der skal reduceres med 9.000 ton N inden 2015.
- Men vi ser gerne på andre virkemidler end de, der allerede et talt om. Og det er vigtigt, vi får et ordentlig talgrundlag for de næste 10.000 ton, og at vi også her ser på andre virkemidler, sagde Eyvind Vesselbo, der understregede, at det nu også er vigtigt at se på baseline og de økonomiske konsekvenser.
Planerne kan ikke opgives, men de kan ændres, sagde han.
Sig stop
Den 28-årige landmand Mikkel Jensen, MB Landbrug i Nibe, gennemgik de konsekvenser Grøn Vækst og vandplanerne har for hans landbrug.
- Planerne har ødelagt min drøm om at skabe en virksomhed, vækst og arbejdspladser, sagde han, mens han faktuelt gennemgik, hvad planerne betyder for hans og hans fars landbrug.
- Sæt foden ned og sig stop nu, var hans budskab.