FORANDRINGSPARAT: Jens Jørgen Lex har tilpasset strategien for sin svineejendom fra større ekspansion til omkostningsbevidst vækst.
Da Jens Jørgen Lex i 2005 købte sin ejendom i Flauenskjold i Vendsyssel i fri handel var det med en plan om at bygge til 1100 søer på bar mark og benytte de gamle stalde til opdrættet. Planerne matchede tidens trend om ekspansion.
Det projekt var han langt med. Men da han genberegnede projektet i 2008, var det ikke længere til at tjene penge på et sådan projekt. Tværtimod ville gælden blot blive forøget.
- Og det er nødvendigt at tjene penge for at bevare sin frihed, understreger Jens Jørgen Lex.
Så efter genberegningerne arbejdes der nu ad andre veje.
Den nye virkeligheds krav
Nu er målet at bygge til de eksisterende stalde. Han vil udvide fra 350 søer til 950 søer. Han vil fortsat benytte de gamle sostalde til det, de er bygget til. Og der er indsat nyt inventar i de gamle løbe- og drægtighedsafdelinger.
Han har nemlig i de forløbne år bevist, at effektiviteten også kan være i top i de ældre stalde.
Han vil stadig producere smågrise, og han har jord nok til den mindre udvidelse.
Han viser hermed, at han er parat til at justere sine drømme med den ny virkeligheds krav for at få tid til det vigtigste, der for ham er familien.
- Jeg vil ikke arbejde røven ud af bukserne uden at tjene penge. Jeg vil også have tid til min hustru og vores fire børn samt vennerne, siger han.
Og han understreger, at det er vigtigt at have tid til andet, hvis man skal være effektiv på bedriften.
Effektiviteten er i top
Og effektiv er han. Samtidig med omkostningerne er trimmet. Alligevel hænger økonomien ikke sammen i svinebruget hos Jens Jørgen Lex nu. Dertil er afregningspriserne for lave. Men han har selv en tro på, at tiderne vender, så han også er landmand om ti år. Derfor vil han udvide omkostningsbevidst og bruge det, der kan bruges, frem for at investere i nyt.
- Om ti år forventer jeg at have en velkonsolideret produktion med frihed og gode arbejdspladser, siger han.
Derfor fokuserer han også i øjeblikket på alt det, han selv har en indflydelse på. Og det gør han systematisk. Men som han selv siger, så når han snart overlæggeren omkring produktionseffektivitet. Han fravænner 31,8 grise pr. årsso.
- Vi skal selvfølgelig videre i effektivitet, siger han og tilføjer, at også omkostningsmæssigt har han slebet kniven og skåret ind til benet.
- Men det er vigtig at spare de rigtige steder. Billigt foder kan let blive alt for dyrt, mener han og understreger, at på specielt to områder giver han ikke køb:
- En dygtig og stabil arbejdskraft og godt foder til grisene er utrolig vigtigt.
Besparelser nødvendige
Når kapacitetsomkostningerne hele tiden stiger, og afregningsprisen ikke følger med, må man blive ved med besparelser og så at sige finde pengene i hjørnerne.
Men han indrømmer, at det er svært at blive ved og understreger, at man ikke kan spare sig til alt. Der skal være sammenhæng i alt og rentabilitet i beslutningerne.
Men han har gjort sit. Da olien steg investerede han i nye griselamper, så han kunne slukke gulvvarmen. Det var en investering, der var tjent hjem på fire måneder. Nu har han lige fået lavet en energirapport for at se, om der er ting, han kan spare der. Han er også til stadighed opmærksom på, om der er rutiner, der kan gøres anderledes.
Og samtidig er Jens Jørgen Lex glad for, at han i sin uddannelse til landmand lærte at bruge et regneark effektivt. Det er hans udgangspunkt, for at vide, hvor hans indsats kan betale sig og målrettet at vide, hvor det kan betale sig at spare. De tiltag han sætter i værk er nemlig meget velovervejede. Og han har selv gennemregnet alt i sit regneark.
Han taster også selv alle poster til det kommende års budget ind i det regneark, og han følger udviklingen nøje også ved at regne på ændringer og muligheder i regnearket.
- Der skulle nødig være nogle overraskelser i en budgetkontrol. Vi skal kunne gribe ind og styre, før det bliver alvorligt, siger han.
Det er for ham rettidig omhu.
Rådgivningen skal kunne betale sig
Han har ikke store udgifter til konsulenter. I stalden baseres rådgivningen på dyrlægen, der jo kommer alligevel. Men han bruger Anders Rousing fra Rousing Consult til at sparre med.
- En konsulent skal tjene sin løn her. Ellers er jeg jo ikke blevet rådgivet. Så har vi bare snakket. Hvis to timer koster 2000 kroner, skal jeg mindst kunne hente 2001 krone efter besøget, mener landmanden.
Før konsulenten kommer, er alle parter klar på, hvad der er møde om, og Jens Jørgen Lex lægger vægt på, at han selv bag efter er helt klar på, hvad mødet har flyttet på hans bedrift og også gerne hos ham selv.
- Jeg skal jo også udvikle mig hele tiden, understreger han.
Og han vil gerne have sparring også om både visioner, strategier og budgetter.
- Det er vigtigt, når vi står på en vej at vide, at der er en rundkørsel forude med flere mulige udveje. Dem vil jeg gerne, at vi får debatteret grundigt, siger han og mener, at hvis man bare kører derudaf af ad den lige vej, kan man let køre fast.
Glad for landbruget
Selv er han glad for at være landmand. Og understreger, at det er vigtigt, at have hjertet med i det, man laver.
- Der kan jo være møg-dage ind imellem, men de må ikke blive til to. Det er vigtigt at bevare både gejsten og gnisten, understreger han og så tilføjer han:
- Det er også vigtigt at sørge for at have en god hverdag, og det er vigtigt at give sig selv et klap på skulderen, hver gang man er i mål med et projekt.
Jens Jørgen Lex driver landbrug og har mod på fremtiden. Men han er oprigtig bekymret for de rammer politikerne lægger for det danske erhvervsliv generelt og dermed også for landbruget. For landbruget gælder det i øjeblikket specielt vandplanerne, og det han kalder Grøn Afvikling.
- Jeg er oprigtig bekymret, når politikken bygger på følelser og ikke på fakta. Sådan kan vi hverken drive erhverv eller drive Danmark. Politikerne må vågne op, ligesom det har været nødvendigt for os andre. Det er på høje tid, siger han og giver et råd:
- Spark vandplanerne til hjørne og regn i stedet på, hvad vi har råd til. Det har vi andre også måtte gøre. Og vi har jo allerede gjort meget for vandmiljøet med de tre første vandplaner. De lette løsningers tid er forbi, siger han.
Og så understreger han:
- Man skal hele tiden sammentænke projekter og rentabilitet. Og Danmark er nået så langt med vandmiljøet, at der må være tid og mulighed for en time-out. Vi er jo foran med både miljø- og vandplaner.
Verdens bedste fødevareproduktion
Jens Jørgen Lex ærgrer sig over, at politikerne er ved at skubbe erhvervet ud over kanten.
- Vi har verdens bedste fødevareproduktion. Men tager man 50.000 hektar ud som nye, brede bræmmer, svarer det til 70.000 dyreenheder, eller det de slagter i Sæby. Den førte politik går jo ikke bare ud over os. Den rammer mange andre på slagteriet for eksempel, siger han og tilføjer, at landbrugets egen organisation har svigtet ved ikke langt tidligere at sige fra overfor vandplanerne.
- Organisationen havde ikke den menige landmand bag sig, da de forhandlede vandplanerne, siger han.
Jens Jørgen Lex mener, at landbrugerne i stedet i fællesskab må påvirke politikerne ved at fortælle fakta om erhvervet og fortælle om konsekvenserne af den førte politik i stedet for de følelsesfulde udsendelser, der har floreret på det sidste.