Fedtafgift får folk til at spise federe
SKAT: Fedtafgiften rammer oksekødet skævt og med en alt for høj procent. Det har intet med sundhed at gøre, mener formanden for Kødbranchens Fællesråd.
Fedtafgiften er en ren skat. Det har ikke noget med folkesundhed at gøre, og den tager et helt forkert afsæt, samtidig med det er en administrativ byrde. Og så lægges afgiften også på fedt, som slutforbrugeren dels aldrig får og dels aldrig spiser.
Formanden for Kødbranchens Fællesråd Søren Andersen, Himmerlands Kød i Farsø, lægger ikke fingrene imellem, når han taler om regeringens nye skat på mættet fedt.
Fedtafgiften på oksekød tager sit udgangspunkt i standard-tal, der er udregnet i USA. Disse standarder er for høje for de danske dyr, mener Søren Andersen.
Samtidig tages der udgangspunkt i fedtprocenten for hele dyr. Det vil sige, at det fedt, der dels skæres af i slagteprocessen og aldrig når slutbrugeren, og dels det fedt forbrugeren selv skærer eller smelter af ved tilberedningen, også pålægges fedtafgiften. Og et kreatur er i denne standardberegning ens, ligegyldig om det er en kalv eller et voksent dyr.
Og da fedtafgiften beregnes ud fra, hvor stor en procent mættet fedt, der er i den såkaldte standardvarer, pålægges oksekød på den måde en betydelig merafgift gennem en for høj afgiftsprocent.
Skat på danskerens madpakke
Samtidig tages der slet ikke hensyn til forskellen på de enkelte delstykker. En oksemørbrad, en tyndsteg og en entrecote pålægges således samme afgift pr. kilo. Landbrug og Fødevarer har udregnet afgiften pr. kilo mættet fedt på forskellige delstykker i rå tilstand. Afgiften på det magre inderlår vil blive 148 kroner pr. kilo mættet fedt, mens det på tyndstegsfileten vil være 25 kroner og entrecoten 18 kroner.
- På den måde er der overhovedet ikke noget sundhedsmæssigt adfærdsregulerende i afgiften, men udelukkende en skat på danskernes madpakke. Det er det, fordi de magre dele straffes lige så hårdt som de federe dele, understreger Kødbranchens formand og tilføjer, at det jo kommer til at tilskynde specielt de, der ikke har så meget, at købe de billigste delstykker.
- Afgiften får på den måde social slagside, og kød er en vigtig proteinkilde og en vigtig bestanddel af danskernes kost. Andre lande har en differentieret moms - her rammes det sunde mest og flere bliver henvist til det billigere. Folk kommer simpelthen til at spise federe, siger Søren Andersen.
Administrativ byrde
Kødbranchen påbegynder nu selv en undersøgelse for at klarlægge fedtprocenten på de enkelte delstykker. Men det er ikke ensbetydende med, at man anerkender den nye skat.
Da fedtafgiften først blev foreslået, skulle den opkræves i detailleddet. Nu skal den opkræves fra slagterierne. Og afgiften er administrativt en meget stor udfordring, sådan som den er skruet sammen, og med de krav der er til for eksempel adskillelse af varer på lager.
- Politikerne gør det svært for os med en sådan skat. Hvis vi skal have en tro på et velfærdssamfund fremover, skal både primærerhvervet og fødevareindustrien have forhold, man kan leve med og under. Det her er bare endnu en byrde på den danske branche, understreger Søren Andersen.
