Hos Danske Deltidslandmænd er medlemmerne langt fra imponerede over de to store grovvareselskaber, viste udvalgets årsmøde.
De handelsbetingelser, landets to store grovvareselskaber tilbyder de cirka 25.000 danske deltidslandmænd, er langt fra imponerende.
Det mener i hvert fald en række af de medlemmer, der deltog i debatten på Danske Deltidslandmænds årsmøde i Middelfart på Fyn lørdag den 30. oktober. Flere luftede på årsmødet tanken om, at der skal dannes indkøbsforeninger, handelsplatforme eller andre samarbejder, som kan give deltidslandmændene bedre handelsbetingelser, end dem de opnår i praksis i dag.
- Der er meget stor utilfredshed med grovvareselskaberne i medlemskredsen. Når vi kører dyr til Danish Crown, så ved vi, hvad vi får. Sådan burde det også være hos grovvarefirmaerne. Men sådan er det ikke, og det er ikke godt nok. Vi skal have de der repræsentantskaber i tale i grovvaresektoren. Andelsbevægelsen opstod jo fordi, vi skulle købe ind fælles og sælge fælles. I dag har nogen nævnt muligheden for at danne indkøbsforeninger og lignende, der skal styrke os i forhold til grovvarefirmaerne. Det er da tankevækkende, for det burde fungere i de andelsselskaber, vi selv er andelshavere i, pointerede Svend-Aage Steenholdt, Region Syd.
Tonnage skal flyttes
Danske Deltidslandmænds næstformand, Tonny Hansen, erklærede sig enig og påpegede, at der skal flyttes tonnage fra de to store grovvareselskaber, før der virkelig sker noget på området.
- Samtidig synes jeg, det er bemærkelsesværdigt, at stemningen rundt omkring er, at det dér med aktieselskaber i andelsregi, det er noget møg. Alligevel stemmer de, der sidder i repræsentantskaberne i vores andelsselskaber, for aktieselskaber. Ser vi alene på grovvaresektoren, må vi erkende, at der er få aktører. Og det er en udfordring for os. En portal for handel mellem deltidslandmænd er måske ikke så tosset, påpegede han.
Formand Niels Pedersen Qvist noterede sig grovvareproblematikken. Han tilføjede dog, med henvisning til konkurrencesituationen på det danske grovvaremarked, at der sjældent vokser en stor skov, uden at der også kommer en underskov.
Ingen indflydelse
Niels Erik Jensen, Region Øst, var også ude med riven i grovvaredebatten.
- Repræsentantskaberne har ikke en pind indflydelse. De har glemt, hvad der står i formålsparagrafferne. Det er min klare erfaring, sagde han.
Svend-Aage Steenholdt, Region Syd, føjede til, at han mener, deltidslandmænd, der er utilfredse med deres grovvareselskab, bør møde op på selskabernes møder og gøre deres indflydelse gældende.
- Vi er jo mange, fastslog han og henviste til medlemsfordelingen, som viser, at deltidslandmændene tæller cirka 25.000 ud af Landbrug & Fødevarers 37.000 medlemmer.
Skal selv være dygtigere
Tage Hansen, der er direktør i den tyske landboforening, LHN, betegnede det ligeledes som et problem, at der kun er to store aktører på det danske grovvaremarked.
- Økologerne har gode handelssamarbejder. Det kunne deltidslandbruget lære af. For der mangler konkurrence på grovvareområdet, sagde han blandt andet.
John S. Lambertsen, Region Nord, efterlyste også konkurrence i grovvaresektoren. Men han mindede også om, at det er op til den enkelte deltidslandmand at blive bedre til at handle.
- Vi skal sælge vores korn til dem, der vil give mest og til dem, som har de laveste omkostninger. Vi skal ikke være så konservative og bare handle med dem, vi har handlet med de seneste mange år, sagde John S. Lambertsen.
- Deri har du ret, påpegede næstformand Tonny Hansen. Vi skal for eksempel ikke købe vore sprøjtemidler fredag, når vi skal bruge dem i weekenden. Det er bare ikke godt nok, fastslog han.
De skattemæssige regler for naturpleje er en torn i øjet på mange deltidslandmænd. Derfor har Danske Deltidslandmænd nedsat et udvalg, som har til opgave at kigge på udfordringerne.
- Der kan ikke opnås fradrag for udgifter til naturpleje, men derimod skal der betales skat af indtægter. Det har vi taget op overfor skatteministeriet sammen med Landbrug & Fødevarer, sagde næstformand i Danske Deltidslandmænd, Tonny Hansen, på årsmødet i Middelfart.
Fortsat arbejde
En afgørelse i Skatterådet sammen med en ny forståelse i Skatteministeriet gør imidlertid, at forholdene nu bliver ændret.
- I første omgang vil der være fradrag for de udgifter, som kan indeholdes i tilskuddet, forklarede Tonny Hansen.
Han understregede, at der arbejdes videre med sagen.
- Vi håber, at vi i løbet af efteråret eller vinteren kan få en endelig afklaring, som går ud på, at naturpleje betragtes som en driftsgren på linje med al anden landbrugsproduktion. Vores holdning er helt klart, at levende afgræsning er bedre end mekanisk vedligehold. Dyr på markerne giver et levende landskab og en bedre natur. Det er derfor rigtig vigtigt at kende mulighederne fremover, pointerede han blandt andet.
De cirka 25.000 danske deltidslandmænd skal have en mere central rolle i den politiske arena i fremtiden.
- De fleste har jo et job uden for landbruget, og deltidslandmændene er derfor vigtige brobyggere til det øvrige samfund. De er simpelthen gode ambassadører for vores erhverv, pointerede viceformand i Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, i en pause under årsmødet.
Niels Jørgen Pedersen ser samtidig deltidslandmænd som bindeled mellem de strømninger, der sker i det øvrige samfund, og over til deres fuldtidskolleger i landbruget.
Cirka 37.000 landmænd er medlem af Landbrug & Fødevarer. Heraf vurderes det, at mindst 25.000 medlemmer teknisk set kan defineres som deltidslandmænd, der henter hovedparten af deres indtægt uden for landbruget.