Logikken og ikke mindst dokumentationen mangler i forbindelse med oplægget til en ændret husdyrlov – ikke mindst i forbindelse med kravene om kvælstofreduktion. Kritikken fra landbruget var ikke til at tage fejl af, da Jysk Landbrugsrådgivning havde inviteret lokale landboformænd, rådgivere og udefra direktør for Videncentret for Landbrug, Kvæg, Gitte Grønbæk, til et møde i stalden med det lokalvalgte Venstre-folketingsmedlem Hans Christian Thoning, der tillige er medlem Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Stalden for mødet var hos mælkeproducent Boe Thomsen, Brørup, der har søgt om en miljøgodkendelse til 561 dyreenheder (300 køer med kvieopdræt). Den nuværende lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug tillader 0,7 kg N pr. ha. i merbelastning på kvælstoffølsomme naturtyper, som Boe Thomsens bedrift med en placering nær en ådal i et Natura 2000 område, er omfattet af. Og skal udvidelsen ske uden eller med en minimal stigning i udledningen vil det kræve en investering i et gylleforsuringsanlæg til 1 mio. kroner med 100.000 kroner i årlige driftsomkostninger.

I Boe Thomsens tilfælde har kommunen stillet krav om ingen merbelastning i kanten af naturområdet. Samtidig vil en ny miljøgodkendelse under alle omstændigheder skulle revurderes om senest 8 år.

Udvikling eller afvikling?
Stramninger i husdyrloven, skærpede krav omkring afgrøder og natur- og miljøorganisationer, der sammen med dele af den politiske verden i Folketinget ønsker at begrænse landbrugets udviklingsmuligheder til fordel for mere natur.

Hos Videncentret for Landbrug, Kvæg, er direktør Gitte Grønbæk ikke i tvivl. Her mener man ikke at der er belæg for at sætte de lave grænseværdier for udledning af kvælstof:

- Alene baggrundsudledningerne udgør to tredjedele, sagde Gitte Grønbæk med henvisning til en undersøgelse der har påvist at hovedparten af belastningen kommer fra landene omkring os.

Hun understregede samtidig, at hvis kravene skærpes så meget som der bliver lagt op til i den ændrede husdyrlov, kan det betyde mere afvikling end udvikling:

- Med afsæt i de rammebetingelser betyder det, at denne produktion ikke kan udvides eller sælges. Lukker Boe betyder det jo heller ikke automatisk at en anden mælkeproducent udvider, da finansiering ikke længere er en selvfølge.

Og netop eksemplet hos Boe Thomsen gjorde indtryk på Hans Christian Thoning, der mener, det er eksempler som det, der skal frem.

- Det er vigtigt at skabe rammebetingelser og skabe sikkerhed for, at vi også fremover har en landbrugsproduktion, sagde Hans Christian Thoning, der samtidig understregede at loven langt fra er færdiggjort, og der stadig er mange usikkerhedsmomenter.

- Det er klart at hvis vi skal ned på 0,2 – 0,7 kg N pr. ha. som naturfolkene siger så bliver konsekvensen at vi lukker og slukker, sagde Hans Christian Thoning, der generelt opfordrer landbruget til at komme med den ”ammunition” i form af argumentation og dokumentation, der skal til for at synliggøre problemerne overfor politikerne i begge sider af folketingssalen.

Hvor er Axelborg?
Landbrugets top bør være meget mere klar i sine udmeldinger. I hvert fald hvis man spørger Hans Christian Thoning, der på mødet langede mildt – men bestemt ud efter landbrugets top:

- Jeg mangler klare udmeldinger fra Axelborg og landbrugets top. Vi skal selv henvende os, hvorfor?

Det fik formand for Sydvestjysk Landboforening, Claus Christensen, til at forsvare den politik:

- Vi skal tænke i en anden bane. Hvis vi væltede ud med den ene overskrift efter den anden i medierne, vil oppositionen komme og sige, at nu fik Axelborg ret igen.

Hans Christian Thoning fastholdt imidlertid sit synspunkt:

- Der kunne stadigvæk godt komme lidt flere klare udmeldinger fra jer.