Fritzner og Stougaard håber på møde med Klima-Lykke
Østlige Øers formand og halmleverandørernes ditto har henvendt sig direkte til landets klima- og energiminister. De håber at kunne overbevise hende om, at halm og biomasse fra danske marker bør have en fremtid i dansk energipolitik.
Et skifte fra fossile brændsler over imod et øget forbrug af biomasse blev for nylig lanceret som den største revolution på energiområdet i Danmark siden oliekrisen.
Dette skifte kan imidlertid viser sig katastrofalt for landets halmleverandører. Det har nu fået formanden for Østlige Øers Landboforening, Povl Fritzner, og formanden for Danske Halmleverandører, Hans Stougaard, til at skrive til klima- og energiminister Lykke Friis.
I brevet hedder det blandt andet, at parterne bifalder regeringens overordnede strategi for at gøre landet uafhængige af fossile brændsler, da det er både samfundsøkonomisk og klima- og miljømæssigt fornuftigt.
- Regeringens plan om at starte med at erstatte kul med træpiller på de værker, der samfyrer med halm, virker dog rent ud sagt ikke intelligent. Det vil medføre en nedsættelse af halmforbruget frem mod 2020, som for halmleverandørerne vil være meget alvorlig, skriver landbrugsalliancen i brevet.
Ikke et argument
Heri peger de videre på, at overskuddet af halm i dag ligger på op imod 2,4 millioner ton dansk halm.
- Hvordan kan det på nogen måde være et udtryk for grøn energi ikke at anvende dette, når der samtidig transporteres træpiller så langt væk fra som Canada og Østeuropa til Danmark, spørger de ministeren, og peger på, at man ikke kan bruge økonomi som argument for ikke at anvende halm.
Det sker med henvisning til, at Agro Business Park og Ea Energianalyse i en analyse forventer, at priserne på træpiller vil være stabile mellem 60-80 kr./GigaJoule, træflis koster 42-47 kr/GigaJoule og halm koster 30-40 kr/GigaJoule.
Følsomme energiarealer
De to formænd pointerer samtidig i deres brev, at landbruget gerne vil konvertere kvælstoffølsomme arealer til produktion af energiafgrøder, hvor miljøindsatsen har en positiv sideeffekt på klima og energi.
- Hvis afsætningsmulighederne for energiafgrøderne fra disse arealer er sikret, hilses konverteringen af disse arealer i øvrigt velkommen af de danske landmænd, hedder det fra formændene, som foreslår, at rammevilkårene sikres af regeringen, så investeringer i nye varmeværker fremskyndes i de kommuner, hvor varmeplanlægningen viser et behov for nye kraftvarmeværker.
Samtidig med dette bør udfasningen af kul, på de værker, der medforbrænder halm, udskydes, pointerer Fritzner og Stougaard.
100 kr. til al halm
De foreslår også at se på udbudsmodeller til halmforbrug samt en forhøjelse af tilskudsrammen til de centrale kraftvarmeværker, når de benytter halm.
Formændene gør opmærksom på, at værkerne i dag får 100 kr. pr. ton – men der kan maksimalt anvendes 45 mio. kr. i Danmark på det.
- Tilskuddet bør være på 100 kr. til alle ton halm. Der er oplagte muligheder for at hæve forbruget af dansk biomasse og på den måde opnå en bedre forsyningssikkerhed, et værn mod stigende priser på fossile brændsler, en nødvendig klimaindsats og fastholdelse af 3-4.000 eksisterende og potentielle danske arbejdspladser, skriver de til Lykke Friis, og slutter:
- Optimalt vil det vel være, om vi i fællesskab løser de klimamæssige udfordringer - både dem på kort og langt sigt.
