Udover frilandsmuseerne Den Fynske Landsby og Vestfyns Hjemstavnsgård samt Landbrugsmuseet på Egeskov er der i det fynske område ikke nogen egentlige landbrugsmuseer af en vis størrelse.

Og dog!

Der findes faktisk et mere, men det tæller ligesom ikke rigtigt med i statistikken, da det slet ikke officielt er åbent som museum, men »bare« er en privat samling af landbrugsmaskiner og redskaber.

Stor samling
Ikke desto mindre er »landbrugsmuseet« på Munkebo Skovgård en af de største - måske den største? - og mest omfattende af de eksisterende fynske samlinger af landbrugsmaskiner, redskaber, værktøj og andet udstyr fra begyndelsen af 1800-tallet og op til midten af forrige århundrede?

Skovgårdens ejer, Jacob Skovgård Hansen (64 år), har ingen aktuelle planer om, hvad der fremover skal ske med den temmelig enestående samling. Foreløbig holder han ikke officielt åbent, men interesserede må gerne ringe og aftale en tid. (Telefon 6597 4033 eller 2493 2264). Så kan de blive vist rundt og se det hele.

Smuk beliggenhed
Munkebo Skovgård, der ligger på adressen Boels Bro 2, Munkebo, og med en smuk udsigt over Lindø, Odense Fjord, Gabet og helt til Samsø - og i klart vejr til Sjælland, er Jacob Skovgård Hansens fødehjem. Gården, som han overtog i 1976, blev flyttet ud fra Munkebo i 1798 i forbindelse med de store landboreformer. Gårdens 36 ha har de seneste 15-16 år været forpagtet ud.

Jacobs far, som døde, da Jacob kun var 15 år gammel, havde allerede gemt nogle gamle ting, blandt andet en gammel trætromle og nogle harver fra 1800-tallet. Selv begyndte Jacob at samle for en snes år siden. En del har han fundet gennem »Gul og Gratis« - og gennem »nogen som kender nogen«, der har nogle gamle ting, de gerne vil af med.

Ring til Jacob!
- Det er rygtedes, at jeg samler (»Ring til Jacob!«). Blandt andet har jeg fået en del gamle redskaber og maskiner fra min grandfætter, Hans Hansen, Dræby, som også har formidlet mange kontakter, fortæller Jacob Skovgård Hansen.

- Samlingen har stille og roligt udvidet sig ved »knopskydning«. I dag er der fyldt over alt i de gamle stalde, og laden er også ved at være fyldt op. Men tingene er ikke sat pædagogisk op. Det har jeg hidtil ikke haft tid til. Jeg har dog i det store og hele holdt mig til, at det helst skal være redskaber til heste - og ting af træ, som for eksempel gamle tærskeværker, vogne eller andet.

Landbrug og Lindø
- Min far døde i 1961, fortæller Jacob Skovgård Hansen. Derpå blev alle dyrene solgt, og min mor drev gården videre med maskinstation. Som 17-årig kom jeg ud at tjene ved landbruget i tre-fire år. Og efter soldatertiden kom jeg i voksenlære som traktormekaniker hos Finn Andresen i Odense.

- Alt i alt var jeg væk fra området her i ca. 15 år. Mens jeg stod i lære, boede jeg på H.C. Ørsteds Kollegiet i Odense. Samtidig tog jeg 8. og 9. klasse på aftenskole. Derpå var jeg et halvt år på højskole i Helsingør, hvorefter jeg på to år tog HF (Højere Forberedelseseksamen) i København. Jeg fik sommerferiejob på B&W, hvor jeg bagefter var i halvandet år. Det var en dejlig arbejdsplads.

Imidlertid begyndte gårdpriserne at stige, og da Jacob gerne ville være landmand, tog han i 1975 ni måneder på Vejlby-Risskov Landbrugsskole. I 1976 flyttede han hjem og overtog gården, hvor hans mor stadig boede. Samtidig blev han ansat på Lindøværftet, hvor han arbejdede som servicemedarbejder i 34 år, indtil han blev fyret med virkning fra 11. august i år og gik på efterløn.