Halm skal laves til biobrændstof, så der kan komme en tredjedel mere biobrændstof i benzinen, mener Venstre, der bakkes op af Folketinget.
Der er brug for ekstra biobrændstof, og det skal komme fra landmændenes halm.
Dét mener Venstre, der foreslår seks nye fabrikker til produktion af 2. generations biobrændstof i følgende byer: Aalborg, Herning, Aabenraa, Odense, Kalundborg og Vordingborg.
Alle partier i Folketinget støtter forslaget fra Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt. Ordføreren vil ifølge jp.dk hæve mængden af biobrændstof i benzinen med en tredjedel fra 5,75 pct. til 7,75 pct. i 2012 eller 2013 - stigende til 10 pct. i 2020.
- Halm er et restprodukt, og allerede i dag er der et-to millioner tons halm til overs, hvilket vil vokse de kommende år. Derfor er det Venstres topprioritet ved efterårets energiforhandlinger, at vi får øget mængden af biobrændstof i benzinen, forklarer Lars Christian Lilleholt ifølge jp.dk. Han vil blandt andet have ændret afgifterne, så benzinen ikke bliver dyrere, selv om mængden af biobrændstof øges.
I dag er der 5 pct. bioethanol i benzinen og nul procent i dieselen.
Kan blive klogere
Hos De Konservative siger energiordfører Jakob Axel Nielsen til jp.dk:
- Vi er meget positive overfor forslaget dog med det forbehold, at vi kan blive meget klogere, når Klimakommissionen i morgen har afleveret sin rapport.
- Det er svært at overskue, om det er bedst at bruge halmen til biogas eller bioethanol. Det er meget tænkeligt, at vi skal gøre begge dele.
Også klima- og energiminister Lykke Friis (V) mener, at samfundet i endnu højere grad skal udnytte landbruget til at være grøn energileverandør.
Formanden for Danske Halmleverandører, Hans Stougaard, er meget positiv over for forslaget.
- Det er et rigtigt godt forslag, fordi det sparer CO2. Men jeg håber ikke, at det bare er et forsøg på at sparke bolden til hjørne. I så fald er det jo bare et hold kæft-bolsje, siger Hans Stougaard. Han tror for eksempel ikke på, at biobrændstof-anlæggene kan være oppe at køre allerede om et-to år.
- Hvem skal bygge anlæggene? Hvem skal finansiere dem? Osv. osv. Det tager lang tid at få op at stå, mener Hans Stougaard.
Kontinuitet
Hans Stougaards store frygt er, at energiselskabet Dongs udmeldinger om, at selskabet nedfaser halm, vil sende mange halmpressere og –grej fra Danmark til Østeuropa.
- Derfor har vi brug for, at politikerne og det statsejede Dong fortsat bruger halmen, indtil de får noget op at stå, som er bedre. Vi har brug for kontinuitet, understreger Hans Stougaard.
Han oplyser, at Danske Halmleverandører har fået foretræde for Folketingets Energipolitiske Udvalg den 12. oktober, hvor han vil forklare politikerne om halmleverandørernes situation.
Vilje
Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, forstår godt Hans Stougaards holdning.
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at de danske energiselskaber anvender halm. Regeringen arbejder blandt andet for, at de mindste kraftværker får et friere brændselsvalg, og dét er kun ét af de elementer, der er i spil, siger energiordføreren, der tilføjer, at politikernes pres på energiselskaberne også kræver en positiv vilje fra halmleverandørernes side med hensyn til prisen.
Lars Christian Lilleholt understreger, at tidsplanen i hans forslag er realistisk, og at han allerede er i dialog med Danske Halmleverandørerer om, hvad der kan gøres for at udnytte halm fra de danske marker.
På spørgsmålet om Danske Halmleverandører har grund til at være bekymret, lyder svaret:
- Det har jeg svært ved umiddelbart at vurdere. Men vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe, siger Lars Christian Lilleholt.