Hverken landbruget eller dyrlæger er tilfredse med fødevarestyrelsens nye grænseværdier.
Fødevarestyrelsens nye grænseværdier for God Landmandspraksis, GPL, er kun lige sat i søen, førend det møder kritik fra både dyrlæger, dyreværnsfolk og landbruget selv. Kun hos Danske Svineproducenter maner man til lidt mere besindighed:
Danske Svineproducenter opfordrer nemlig kritikerne til at huske på, hvad hele øvelsen gik ud på. Nemlig at hjælpe svineproducenter med et ekstremt højt antibiotikaforbrug til at få et lavere forbrug.
- Der er fundet et loft for forbruget som afføder en ekstra indsats. Lad os nu se, om ikke det virker, opfordrer foreningen.
Utilfredse røster
Fødevarestyrelsens grænseværdier for so-dødelighed og antibiotika er et godt startskud for en ny ordning, men det er ikke lig god landmandspraksis, påpeger man hos Landbrug & Fødevarer.
- Fra svinesektorens side hilser vi princippet om grænseværdier velkomne, men sætter ikke lighedstegn mellem grænseværdier og god landmandspraksis siger Nicolaj Nørgaard, direktør i Videncenter for Svin, Landbrug & Fødevarer (L&F), og påpeger, at branchen gennem de seneste år selv har sat stor fokus på at reducere so-dødeligheden.
Blandt andet udsender L&F sammen med Daka en gang årligt et brev til alle soholdere med oplysninger om deres aktuelle dødelighedsniveau og viden om, hvordan dødeligheden kan nedbringes yderligere, oplyser direktøren.
Undren
- Når man lægger en grænse, der er dobbelt så høj som landsgennemsnittet, så svarer det jo nærmest til at man fra det offentliges side, siger »vi er egentlig ikke så voldsomt bekymrede for det høje antibiotikaforbrug. Bare brug løs!«, sagde dyrlæge Jørgen Lindahl i DR-nyhederne onsdag aften.
Dyrenes Beskyttelse mener, at det er et svigt af dyrene i problematiske besætninger, og at der sendes et signal om, at selv meget grelle forhold er i orden.
At man kan have 24 procent døde søer, som er cirka 10 procent over landsgennemsnittet, og alligevel befinde sig i GLP, er blandt andet noget af det, der giver anledning til kritik flere steder fra.
- Hvis man har så mange døde søer, har man meget store velfærdsmæssige problemer, og det kan under ingen omstændigheder kaldes for god landmandspraksis, sagde dyrlæge Birgitte Dam, Dyrenes Beskyttelse, i DR-nyhederne.
Provokerede dyrlæger
Formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Arne Skjoldager, oplyste, at foreningen sjældent havde fået så mange henvendelser fra sine medlemmer, der føler sig provokeret i forhold til det store arbejde, de går og laver i det daglige.
- Hvis man kan acceptere så høje grænseværdier for medicinforbrug og dødelighed, så kan vi ikke længere se ræson i det mere, sagde han.
Også flere politikere mener, at kravene er i modstrid med aftalerne i det såkaldte Veterinærforlig.
Bedre og bedre
Fødevareminister Henrik Høegh pointerede dog i DR-nyhederne, at man med grænseværdierne går efter de 20 procent af landmændene, »der gør det dårligst«, idet det er her, at en væsentlig del af antibiotikaforbruget ligger. Men at grænserne hele tiden vil ændre sig, så man hele tiden går efter de 20 procent af producenterne, med de højeste niveauer.
- Niveauerne vil ændre sig, efterhånden som der ændres management i de dårligste besætninger, sagde han til DR.
Og hos Videncenter for Svineproduktion tages bolden positivt op:
- Vi ser frem til at få implementeret Veterinærforliget, som giver myndighederne mulighed for en bedre løbende overvågning af de kritiske nøgleparametre på de enkelte bedrifter, siger Nikolaj Nørgaard, og understreger, at Landbrug & Fødevarer er klar til at tage vores del af ansvaret for at få vendt udviklingen til en lavere dødelighed og et mindre antibiotikaforbrug.