MILJØGODKENDELSER: Næsten ingen kommuner kan overholde tidsfristerne på ni og seks måneder.
De fynske kommuner kan ikke overholde de aftalte sagsbehandlingsfrister for miljøgodkendelse af landbrug på henholdsvis ni og seks måneder. Det viser de nyeste tal fra Miljøstyrelsen.
I forhold til opgørelsen i maj 2010 er der på landsplan sket en stigning i overskridelsen af ni måneders fristen fra 30 procent til 42 procent. Flertallet af fynske kommuner ligger over gennemsnitstallet på de 42 procent, og det er ikke tilfredsstillende, mener formanden for Centrovice, Niels Rasmussen.
- Vi har gang i en møderække med teknik- og miljøudvalgene i de fynske kommuner, og vores indtryk er, at en del kommuner er kommet bagud i forhold til at få arbejdet gjort, og det er meget utilfredsstillende, siger den fynske landboforeningsformand.
- Konjunkturerne har betydet, at kommunerne ikke får så mange nye sager ind, så nu har de ellers muligheden for at komme til bunds i sagsbunkerne, tilføjer Niels Rasmussen.
Faaborg-Midtfyn bagud
En af de kommuner, som har svært ved at få færdiggjort sagerne er Faaborg-Midtfyn Kommune. Af de 82 sager, som kommunen har fået ind i perioden 2007-2010 – den periode hvor kommunerne har stået for sagsbehandlingen af landbrugets miljøansøgninger – har Faaborg-Midtfyn Kommune kun nået at færdigbehandle cirka halvdelen eller helt nøjagtigt 52 procent sagerne.
Det billede vil dog ændre sig betydeligt i den kommende tid, forventer afdelingsleder for miljøafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune, Olav Bojesen.
- Vi har en række sager i høring og regner med at færdiggøre i hvert fald 20 sager –sandsynligvis flere – i løbet af august og september. Dermed kommer vi op på en gennemførelsesprocent på omkring 75, påpeger Olav Bojesen, som tilføjer, at kommunens politikere har stillet særlige krav i forbindelse med landbrugets miljøansøgninger, som kan være med til at forlænge afgørelserne, fordi der indgår en eller flere arealgodkendelser i sagerne.
Komplicerede sager
Når det gælder overskridelsen af tidsfristerne på ni og seks måneder, ligger Faaborg-Midtfyn Kommune – når det gælder ni måneders fristen – på 47 procent i forhold til landsgennemsnittet på 42 procent. Når det gælder seks måneders fristen ligger kommunen under landsgennemsnittet med 48 procent i forhold til landsgennemsnittet på 54 procent.
- Jeg forventer, at vi kommer i en situation, hvor vi kan overholde de aftalte sagsbehandlingsfristerne, men kun fra det øjeblik, hvor sagerne er fuldt belyst. Hvis vi ikke har alle oplysninger i sagerne, er vi nødt til at »sætte uret i stå«, ellers kan vi ikke nå at færdigbehandle dem indenfor de nævnte tidsfrister, siger Olav Bojesen.
Han peger samtidig på, at det er uhyre kompliceret at behandle landbrugets miljøansøgninger, fordi det handler om natur og levende organismer. Tingene kan ikke i alle tilfælde sættes i et skema. Kommunen har også indført en praksis, hvor der er mulighed for at korrigere i sagerne.
- Når vi er klar til at afgøre en sag, indkalder vi landmanden – gerne sammen med hans konsulent – hvor vi gennemgår vilkårene i sagen. I flere tilfælde viser det sig nemlig, at det, der er blevet søgt om, ikke helt er det, landmanden egentlig havde tænkt sig. Så kan der være brug for en revidering af sagen, som naturligvis også betyder, at der kan gå lidt længere tid, før den bliver færdigbehandlet, siger Olav Bojesen.
Deadline 1. oktober
I begyndelsen af 2009 indgik Kommunernes Landsforening og regeringen en aftale, hvor kommunerne fik forudbetalt godt 43 millioner kroner, som skulle sætte skub i sagsbehandlingen af landbrugets miljøansøgninger. Og de har faktisk hjulpet, konstaterer chefkonsulent i miljøafdelingen hos Centrovice, Ejler Petersen.
- Der er en deadline 1. oktober, og det har generelt fremskønnet kommunernes sagsbehandling. Vi kan kun opfordre kommunerne til at komme ned på de aftalte sagsbehandlingsfrister på ni og seks måneder. Det vil være en klar forbedring af situationen, fordi både vi og kommunerne så skal bruge færre ressourcer på området, påpeger konsulenten.
- De lange sagsbehandlingstider, tilføjer han, betyder, at de økonomiske forudsætninger for et projekt kan ændre sig meget i løbet af behandlingsperioden, og det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt for landmændene, fordi der så i nogle tilfælde skal ændres betydeligt på projekterne.
- Hele øvelsen går ud på at få landbruget ind i en mere miljøvenlig drift, men man høster jo ikke miljøgevinsterne, før der bliver givet en miljøgodkendelse, siger Ejler Petersen, som tilføjer, at lange sagsbehandlingstider både går ud over investeringerne i den enkelte landbrugsvirksomhed og i de tilknyttede følgevirksomheder.