Frustrerende fremtid for planteproduktion

Landbrug & Fødevarer gæstede tirsdag Aalborg på deres landsturne om fremtidens planteproduktion. Her blev der lagt op til debat om planteproduktion efter Grøn Vækst og vandplaner. Men allerede før disse planer lægger yderligere restriktioner ned over den danske produktion, er man bagud med millioner af kroner i forhold til forholdene i Tyskland, indledte formanden for Landbrug og Fødevarer Planteproduktion Torben Hansen fra Sjælland med at fortæller.

Og planteformanden understregede, at der i de kommende planer er mange generelle tiltag uden kompensation, hvor han mente, at der skulle arbejdes med målrettede tiltag med fuld kompensation.

Alligevel mente han at kunne se lys for enden af tunnelen, blandt andet fordi der er åbnet op for nye forhandlinger.

Regler truer
Direktøren for Miljø og Energi i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring fulgte op med at sige, at kravene i store områder af landet er så omfattende, at det direkte er en trussel mod landbruget. Et af de områder er Limfjordsoplandet, som en stor del af mødets tilhørere kom fra. Og direktøren understregede gang på gang, at det er uacceptabelt at komme med så omfattende planer uden en konsekvensberegning.

Og så er der tillige stadig mange uafklarede spørgsmål, tilføjede han.

For på den ene side melder politikerne ud, at målet om at nå 19.000 tons reduktion i N-udledningen i 2015 står fast. På den anden side melder de samme politikere ud, at der nu skal ses på konsekvensberegninger, og hvad der sker i vore nabolande, ligesom der nu bliver snakket om alternative virkemidler som for eksempel stenrev.

Niels Peter Nørring understregede, at det efter hans mening, er alle de 19.000 tons N, der må komme til revurdering, for det giver ikke mening kun at revurdere de 10.000 tons, der endnu ikke er lovgivet om.

Samtidig hersker der uklarhed om kompensation ligesom landbruget mener, man allerede har nået 6000 tons N, som man skal godskrives for på forhånd.

Rand og vådområder
Og spørgsmålene var mange. Konsulent Jørgen Ewald fra AgriNord ville vide hvad det koster, når en 10 meter bræmme skal tages ud af drift, og det direkte går fra dyrkbart jord. Problemerne er lignende ved de arealer, der skal være vådområder.

Konsulent Jens Elbæk, LandboNord, rådede forhandlerne til at lære at sige nej.

- Vi kan ikke nå det mål. Det er 20 til 40 procent af landbrugsområdet, det drejer sig om, sagde han.

Retssag ved ekspropriationslignende forhold
Torben Hansen medgav, at de 50.000 hektar der skal tages ud som 10 meters randzoner kan give problemer, men det må ske ved fuld kompensation, understregede han og tilføjede, at det også er tosset, at bruge så mange penge på efterafgrøder generelt, når det virker så lidt. Den kamp har han heller ikke opgivet.

Og han understregede, at hvis kravet om efterafgrøder eller om bræmmer og randzoner kommer til at ligne ekspropriation, kunne det komme på tale at føre en retssag for at få fuld kompensation.

Efter debatten var det stadig uklart for mange tilhørere, om det lys planteformanden nu så for enden af tunnelen var et godt lys eller et modkørende lyntog.

- For I har jo ikke fået andet end snak i forhandlingerne, sagde Jørgen Ewald.

Vicedirektør i Nykredit Poul Erik Jørgensen fortalte om fremtidsudsigterne for planteøkonomien. Han mente, at de samfundsmæssige udfordringer med en gæld på 85 milliarder kroner er en betydelig udfordring for det danske samfund, men han var ikke i tvivl om, at fødevaresektoren skal være med til at trække Danmark ud af krisen.

- Landbruget er det vigtigste erhverv udenfor byskiltet, understregede han, men tilføjede så, at dansk landbrugs konkurrenceevne er afgørende og det fordrer både politisk velvilje og en stærk og fremsynet driftsledelse.

Perfektion er målet
Historisk har ekspansion været målet for mange. Men de fleste har sammenblandet ejendomsinvestering og produktion på det punkt, sagde han og tilføjede, at i fremtiden er det ikke ekspansion men perfektion, der fører til målet.

Vicedirektøren så flere forretningsområder for landbruget fremover, både med madproduktion, foder, råvarer, energi samt naturpleje og oplevelser. Indenfor alle områderne gælder det om at arbejde mod perfektion.

Så mulighederne er der.

Men han understregede også, at han ikke tror på, at samfundet kommer og redder dem, der nu er kommet i økonomisk knibe.

- Gælden i erhvervet er steget i forhold til indtjeningen og det er en belastning. De, der har løbende underskud vil blive standset, understregede han og tilføjede, at landbrugserhvervet har lånt 25 milliarder det sidste år og blot investeret 13 milliarder i produktion.

- Det er ikke holdbart, og derfor kommer en opbremsning, også fordi der generelt ikke er flere reserver at udvide gælden på, sagde han. Også derfor bliver fremtidens lånebevillinger mere individuelle, end det er set tidligere.

- Vi kommer i en situation, hvor risikovillighed koster penge, og hvor der kommer større krav til egenkapital, sagde Nykreditdirektøren og tilføjede at fremtiden krævede forandringsparathed, fleksibilitet og likviditet.

Og så tilføjede han i lyset af debatten om vandplanerne.

- At den belånte jord kan tages ud af dyrkning, det kan blive en udfordring, men det er ikke taget i betragtning og jeg tror stadig fornuften vil sejre.