Færre sygedage i kostalden

Mælkeproducent Jens Christian Skovbo, Fårvang har fra starten været meget glad for den høje foderudnyttelse som Keenans fodringssystem har ført til, men nu viser det sig også at have stor positiv indflydelse på sundheden.

Dyrlægeregningen var ifølge årsregnskabet på 625 kroner pr. årsko i 2008 og i 2009 var den faldet til 415 kroner pr. årsko hos Jens Christian Skovbo og Mette Guld i Fårvang.

- Det er de samme folk der passer køerne, vi malker stadig tre gange dagligt og har i øvrigt ikke ændret på andet end fodringssystemet i de sidste 7-8 år, understreger Jens Christian Skovbo.

Den jyske mælkeproducent har i flere år fodret med en Keenan fuldfodervogn, men først efter en tur til Skotland med Keenan vinteren 2008, bestilte han det ekstra udstyr til vognen, som der skal til for at kører efter Mech-fiber systemet.

- I Skotland var der stor fokus på læsserækkefølgen, og på nøjagtighed i det hele taget, men også på den tid man lader det blande i vognen. Det ekstra udstyr består af en ny vægt og en omgangstæller og idéen bag Mech-fiber er, at fibrene har en ensartet længde, og at stråene er skåret helt lige over, og dermed kan prikke i vommen, forklarer han og lægger ikke skjul på sin begejstring for de gode resultater han nu ser i stalden.

Læs mere i den trykte udgave af Effektivt Landbrug idag.

Læs også